Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 1683. 20./30. April. 83
pede Ludvig XIVpaany Rébenac,at han skulde benytte Kurfgrslens Syg
doni Ul al trække Forhandlingerne ud og, hvis det kom til Brud, se al
faa Kurfyrsten Ul at beggnde med at sprænge Hertugen af Hannovers
Tropper fra hinanden. Ludvig XIV var enig med Rébenac i, at Kurfyr
sten sikkert vilde søge Forlening med Pommern, saasnart han haude
erobret del, og Danmark vilde rimeligvis gøre det samme med de Plad
ser, som det erobrede i Tyskland. Rébenac skulde derfor forestille Kur
fyrsten, al man ikke med Sikkerhed kunde angribe de svenske Besiddel
ser i Tyskland, før man havde gjort Hertugen af Hannover uskadelig,
ellers kunde man risikere, at Hertugen af Hannover slutlede sig sammen
med Hessen-Kassel og andre Stænder, ja seiv med Greven af Waldecks
Tropper, og angreb Kurfyrsten af Brandenborgs Lande, uden at Frank
rig i rette Tid kunde bringe Hjælp. Rébenac maalle love Betaling af
Krigssubsidierne, saasnart Kurfyrsten havde ødelagt en betydelig Del af
Hertugen af Hannovers Tropper. Vilde Kurfyrsten trods alt ikke opgive
Angrebet paa Sverrig, skulde Rébenac vel ikke ligefrem modsætle sig
det, men han maatte ikke slutte noget, før han havde indhentet nye
Ordrer 1. Det var aabenbarl, at Ludvig XIV paa delte Tidspunkt frem
for alt vilde undgaa, at hans Allierede angreb Sverrig, som han slet ikke
onskede fordrevet fra Tyskland, og at han i det hele helst saa, at Freden
bevaredes. Det gjaldt for ham i Øjeblikket om at komme bort fra sine
Løftei i Instrukserne af 35. Jan., og ved al stille Fordring om, at An
grebet først skulde rettes mod Hertugen af Hannover, haabede han øjen
synlig at faa det hele til at strande, da hans Allierede, særlig Kurfyrsten,
næppe vilde gaa med dertil. Der kunde for Danmark og Brandenborg
ikke være Tale om at gøre Erobringer fra Brunsvig-Lyneborg, og An
grebet vilde sætte særlig Kurfyrsten i et meget daarligl Lys i Riget. al
deles afset fra, al et Angreb paa det stærkt ruslede Brunsvig-Lyneborg
vilde være ret vanskeligt og i alt Fald skyde Angrebet paa Sverrig ud i
en avis Fremtid.
Rébenac førte ogsaa i Overensstemmelse med disse Ordrer sin For
handling med stor Langsomhed. Han indgav først cl Udkast til en
Traktat mellem Frankrig og Brandenborg og, da det ikke tilfredsstillede
Kurfyrsten og hans Ministre, ændrede han del noget, men forlangte saa,
at del skulde sendes til Paris for al blive approberet. Ludvig XIV var
dog ikke lilfreds med det, da det slet ikke indeholdt noget om Hannover2.
Imulleriid havde man i Berlin faaet den Traktat medctelt, som Mariangis
havde sluttet i København, og man forlangte nu de samme Betingelser,
ja man vilde endog have Krigssubsidier fra 1. Maj. Rébenac erklærede
dog bestemt, at han efter sin Instruks ikke kunde gaa ind paa de samme
Betingelser som Martangis, da denne i Virkeligheden havde overskredet
Ludv. XIV t. Rébenac u/s, 18/3, 25/s, V* 1683 (Urk. u. Actenst. XXII.
/19f., 722—25). 2 Rébenac t. Ludv. XIV 30/a 1683; Ludv. XIV t. Rébenac
1683 (Urk. u. Actenst. XXII. 723, 725).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
