Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 1683. 20./30. April. Nr. 4.
Tanker med Hensyn til den af ham begærede Del af Forpommern og
Garantien for Erobringerne i Skaane, men for at vise, at han saa mere
paa de almindelige Interesser end sine egne, vilde han dog give Afkald
paa Andel i Erobringerne i Pommern og paa Garantien, dog skulde
Kurfyrsten saa til Gengæld forpligte sig til at hjælpe Kongen af al Kraft
med Erobringen af Wismar og hjælpe ham i Skaane med 6000 Md.
Med Hensyn til de to af Meinders og Fuchs foreslaaede Artikler an
gaaende Hjælp til Kurfyrsten i Tilfælde af Angreb og den franske De
klaration om ikke at ville foretage yderligere Reunioner eller Fjendtlig
heder mod Riget, kunde Kongen gaa ind paa den første, da den skulde
være gensidig, kun ønskede han den gensidige Hjælp bestemt præciseret
til 6000 Md., i fornødent Fald dog med al Magt. Da den anden Artikel
efter Rébenacs Bemærkninger al slutte rimeligvis vilde volde Vanskelig
heder i Frankrig, var det bedst at opgive den, da man jo var sikret til
strækkeligt ved de tidligere Traktater og det heller ikke var Frankrigs
Mening at gaa videre. Naar Kurfyrsten i Art. 2 havde ønsket en Passus
indsat om, at man, hvis Sverrig tilbagekaldte Transporten, nok alligevel
skulde faslholde Angrebel paa Sverrig og Brunsvig-Lyneborg, men op
sætle det, indtil den franske Ratifikation var indløbel, saa ansaa Kongen
det for unødvendigt at berøre dette Tilfælde i Koncerten, da man gerne
saa vidt muligt skulde undgaa edle Dubia og det jo var givet, at Sverrig
kun opsatte Transporten for senere at vælge et mere gunstigt Tidspunkt.
I Art. 4 burde det om Miinsler bemærkede indskrænkes til det Tilfælde,
at man ikke kunde vinde Brunsvig-Lyneborg, da man ellers ikke havde
synderlig Brug for Munsters Hjælp. I Art. 9 maatte efter Poel lilføjes
Nienclosler og i Art. 12 ved de af Kongen ønskede Kvarterer Stiftet, Ka
pitlet og Byen Lybæk. Hvis der ikke fra brandenborgsk Side ved de
fortsatte Forhandlinger fremsattes Ændringer, der forandrede Artiklernes
Indhold, skulde de ikke opsætie Afslutningen af Koncerten, men ordne
dem saa godt de kunde med de brandenborgske Minislre, saa man sna
resl kunde slutte med Brandenborg og Frankrig eller med Brandenborg
alene 1.
Christian V var ikke hell tilfreds med det Udkast, indeholdende
Kurfyrstens Ultimata, som Ehrensehild og Gabel indsendte 18. April,
navnlig var han betænkelig ved flere af Bestemmelserne med Hensyn til
Frankrig, særlig Deklarationen om ikke at foretage yderligere Reunioner
eller Fjendlligheder mod Riget, da del efter Rébenacs Udialelser og Meyer
crones Indberelninger var saa godt som givet, at Frankrig ikke vilde gaa
ind dei paa. De indsatte Beslemmelser vilde heller ikke nytte Riget noget,
ja kunde endog opmunlre Danmarks og Frankrigs Fjender til al angribe
dem, da de jo ikke jkunde risikere noget derved, og de kunde let gøre
Frankrig mistænksomt og hindre dels Medvirkning ved Angrebel paa
Chr. Vt. Ehrensehild og Gabel ’22U 1683. (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
