Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 1683. 20./30. April. 99
De fra fransk Side gjorle Indvendinger mod den i Berlin afsluttede
Koncert og de franske Forslag til en ny vakle stor Forbauselse og Mis
fornejelse i København. Meyercrone fik Ordre Ul al adtale Kongens
Forbavselse over de gjorte Vanskeligheder, da Rébenac havde været for
synet baade med Fuldmagt og Insirnktion og havde erklærel, at der ikke
vilde blive nogen Vanskelighed med Raiifikationen. Han havde ganske
vist ikke underskrevet Koncerten, men dog dellaget i alle Forhandlinger,
havde ladet Koncerten oversælle paa Fransk og sendt den Ul Paris til
Ratifikation. Med Hensyn til de fra fransk Side gjorte Indvendinger
mod Koncerten, skulde Meyercrone gøre opmærksom paa, at da Danmark
ikke havde særlige Stridigheder med Brnnsvig Lyneborg, vilde ei Angreb
paa Hertugen af Hannover, som Frankrig ønskede, blive betragtet som
et Brud paa Fredene i Miinster og Nimwegen ikke alene af de fleste
Fyrsler i Riget, men ogsaa af de Magier udenfor Riget, der ved Associa
twnstraktaten havde paatagel sig Garantien for disse Frede. Saasnarl
de mærkede, al Frankrig ikke deltog i Angrebet, vilde de gøre fælles Sag
og angnbe Danmark og Brandenborg. Disse var nok stærkere end
Brnnsvig-Lyneborg, men dette Hus havde dog en stor Hær og slærke
Fæstninger og Passer og vilde straks faa Hjælp af Byerne Lybæk, Horn
borg og Bremen. Sverrig og andre Magter vilde sikkert ogsaa yde Hjælp.
medens Hjælpen fra Frankrig for Danmark og Brandenborg var langt
borte. Ålt beroede derfor paa en hurtig Udførelse af Foretagendet mod
Brnnsvig-Lyneborg, og den kunde kun sikres, hvis Frankrig deltog i
Angrebet. Hjælp til Sos var nødvendig for Danmark, da det ikke alene
kunde lage dei op med Nederlandene og Sverrig. Meningen var dog
ikke, at en fransk Flaade skulde sendes, før man vidste, at Nederlandene
vilde hjælpe Sverrig, men den maatte gøres rede. Hvis Danmark bloke
rede de svenske Havne og saaledes hindrede den svenske Troppetrans
port til Tyskland, vilde det utvivlsomt føre til Krig med Sverrig, seiv om
Troppetransporten ikke fandt Sted, og det var da urimeligl, at Kongen i
delte Iilfælde ingen Hjælp skulde have ud over Subsidierne. Meyercrone
skulde kræve en bestemt Erklæring fra fransk Side og meddele, at hvis
rrankrig holdl fasl ved sine Indvendinger, maatte Kongen anse det for
betænkehgt at foretage sig noget mod Brunsvig-Lyneborg eller Sverrig 1
I Berlin havde de franske Indvendinger mod Koncerten ogsaa gjort
stærki Imitryk paa Kurfyrsten. Denne havde i den sidste Tid valdet en Del i
sm Pohhk. Ludvig XIV’s Optræden overfor de Reformerte i Frankrig
rocessen om Fyrstendømmet Oranien og Ludvig XIV’s forskellige Over
greb mod Riget, der endda syntes al skulle forlsæties, havde irriierel
mm stærki Et Angreb paa Brunsvig-Lyneborg var ham ogsaa megel
ubehagehgt. Det vilde ikke kunne indbringe ham noget, da der ikke
mnde være Tale om at gøre Erobringer fra Brunsvig-Lyneborg, og det
1 Chr. V. t. Meyercrone 22/3, 29/s 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
