Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Nr. 5. 1683. 18./28. Juni.
Del vilde maaske ogsaa være heldigt, om man kunde faa Kongen af Eng
land til kraftigt al fraraade Nederlandene at blande sig i den Sag 1 . Da
der nelop paa denne Tid var indledet Forhandlinger med del engelske
Kongehus om el Ægteskab mellem Prins Georg og Hertugen af Yorks
Datter, Prinsesse Anna, mente man i Danmark, at Karl II maaske kunde
formaas hertil, og den danske Afsending i England C. Lente fik Ordre
til at tale fortroligt med Karl II derorn og forestille denne, hvilke skade
lige Følger del vilde faa, hvis Nederlænderne helt kom til at spille Her
rer i Østersøen 2. En Afskrift af denne Ordre Ul Lente sendtes til Meyer
crone med Paalæg om indtrængende at anmode Croissy om, at Rébenac,
der nu efter Croissg’s Ønske i Berlin skulde føre Forhandlingerne om
de kommende Operationer, fik Fuldmagl til at afslutte noget bestemt om
Hjælp til Danmark mod den fra Nederlandene Iruende Fare og om den
fælles Henvendelse Ul England 3.
1 en ny Samtale med Croissy bragle Meyercrone da igen den fra
Nederlandene Iruende Fare paa Bane. Croissy mente, at man maatle
kunne nøjes med den almindelige Årtikel, der kunde anvendes paa alle
de Tilfælde, hvor en fremmed Magt hjalp Sverrig, men efter Meyercrones
Mening var det ikke nok. Den almindelige Artikel fastslog kan, at Frank
rig skulde gøre en Diversion, hvis nogen hjalp Sverrig, men en neder
landsk Søhjælp til Sverrig krævede særlige Forholdsregler, da Diversio
nen ikke kunde forhindre, at Danmark blev overvældet til Søs af Neder
landene og Sverrig i Forening. Croissy indrømmede dette og udlalte, at
man i Frankrig meget vel indsaa, hvor vigtigt det var ogsaa for Frank
rig at forhindre noget saadant. Han spurgte Meyercrone, om denne var
instrueret til at forhandle nærmere herom, da der var mange Forholds
regler man kunde tage. Meyercrone kunde kun svare benægtende her
paa og henvise Forhandlingen herom til Berlin, hvor alt bedst kunde
ordnes. Han fik dog del Indtryk af Croissys Udtalelser, at man i Frank
rig i Øjeblikket var ret forbilrei paa Nederlandene, og at Frankrig nok
vilde kunne bevæges til al lade nogle franske Krigsskibe forene sig med
den danske Flaade for al hjælpe denne mod Nederlænderne4’.
Man blev i København meget glad ved Croissys Udtalelser og sendle
straks Meyercrone Fuldmagl og Instruks til at træde i Forhandling om
Hjælp til Søs mod Nederlandene, da denne særlige Forhandling efter
den danske Konges Mening bedre kunde føres i Paris end i København
eller Berlin. Da Sagen havde Hast, fordi man hvert Øjeblik kunde vente
en nederlandsk Flaade til Østersøen, skulde Meyercrone anmode om en
Konference snaresl rnuligt. Han skulde først forlange 20 Hovedskibe, i
alt Fald 16 (4 paa 60—10 Kanoner hvert, 8 paa 50—60 Kanoner og 4
1 Chr. Vt. Meyercrone 20/s 1683 (Geh. Reg.). 2 Chr. Vt. C. Lente ~4/s
1683 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. Meyercrone 2Vs 1683 (Geh. Reg.). * Rei. tra
Meyercrone 13U 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
