Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 121
1688. 1 S./28. Juni.
Danmark, men Ludvig XIV kunde seiv bestemme, om del skulde ske ved
en Diversion til Lands eller ved Hjælp til Sos. Man maaile ogsaa tage
Hensyn til England, og der vilde opstaa forskellige Vanskeligheder med
Hensyn Ul Kommando, Salutering etc. Da Meyercrone hcevdede, at den
franske Flaade burde være ligesaa slærk som den Flaade, Nederlandene
sendte, udtalte Croissy sin Forbavselse over denne Fordring. I det franske
Konsejl vilde man heller ikke gaa ind paa at sende saa stor en Flaade,
og man mente stadig, at Sagen vilde lelles meget, hvis en fransk Ad
miral fik Overkommandoen over den forenede Flaade’.
Da Meyercrone stadig ikke fik nogel Svar paa sit Udkasi og paany
trængle ind paa Ci’oissy, meddelle denne, al Villars i København havde
faaet Fuldmagt og Instruks til at forhandle om Søhjælpen. Det var
skei, føi Meyercrone havde meddelt nogel om, al han var instruerel til
at forhandle derom, og det var efter Meyercrones eget Forslag, man havde
instruerel Villars, da Meyercrone havde undslaaet sig for at forhandle
herom og henvist Forhandlingen til Berlin eller København. Paa Meyer
crones Spørgsmaal, om han da kunde skrive hjem, al Villars var til
strækkelig instruerel, svarede Croissy Ja. Han holdl iøvrigt paa, al de
Allierede skulde begynde Operationerne med et Angreb paa Brunsvig-
Lyneboig, ikke paa Sverrig; i saa hald vilde Nederlandene sikkert holde
sig udenfor, da de ikke kunde understøtte Brunsvig-Lyneborg til Sos og
sikkert heller ikke vilde gøre det Ul Lands af Frygl for Frankrig. Men
det var udelukket, al Frankrig kunde deltage i Angrebet paa Brunsvig-
Lyneborg; vilde Danmark opgive Fordringen herom, vilde Frankrig vise
sig imødekommende med Hensyn til Søhjælpen mod Nederlandene.’ Her
om havde Villars, som sagt, faaet lilslrækkelig Instruks, og man var alle
rede begyndt at udrusie Skibene 2. Kort efter meddelle Croissy Meyer
crone, at Flaaden var afsejlet 18. Juni. Man havde ikke givet England
nogen Meddelelse derom før lige da Flaaden sejlede; opslod der Vanske
ligheder, nunde man saa sige, at Flaaden allerede var afsejlet 3.
I København havde Villars da ogsaa straks efter sin Ankomst
hertil den 10. Juni aabnet Forhandlinger med den danske Begering,
men erklærel, al han kun havde Fuldmagt og Instruks Ul at forhandle
om de rent formelle Spørgsmaal, der kunde opstaa ved Flaadernes For
emng. Man blev efter nogen Forhandling herom mellem Villars og Stor
kansler Fr. Ahlefeldt og Konrad Revenilov 4 enig om en Overenskomst,
der underskreves 18. Juni. Overenskomsten sendtes Dagen efter til Meyer
uone med Ordre Ul at forlsælte med Forhandlingen om selve Traktaten
angaaende Søhjælpen; han var allerede 12. Juni blevet underreltet om.
Rei. fra Meyercrone Ve (med Udkast, dat. 31/s), 6/e 1683 (n. St.) (Frank
rig B). 2 Rei. fra Meyercrone 4/e, Ve 1683 (Frankrig B). 3 Rel fra
Meyercrone 24/e 1683 (Frankrig B). 4 Fuldmagt for Ahlefeldt og Reventlov
til at slutte med Villars 17/e 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
