Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Nr. 6, 1683. 27. Juli.
ning Sofie Amalie. Prinsen var dog nu blevet 29 Aar gammel, og det
var paa Tide at se sig om efter et passende Parti for ham. Da Dan
mark i Foraaret 1682 søgle al vinde det brunsvig-lyneborgske Hertughus
for en nærmere Forbindelse, fik den danske Gesandt Kai Rumohr hos
Prinsens Onkel Hertug Georg Vilhelm af Celle Ordre til at sondere Stem
ningen i Celle for et Ægteskab mellem Prinsen og Hertug Georg Vilhelms
legilimerede Datter Sophie Dorolhea og faa Besked om, hvad Medgift
Prinsessen vilde kunne gore Regning paa at faa. Prinsessen var eneste
Barn. Partiet drøftedes livligt i Hofkredse i København, og hvis man
kan tro den svenske Gesandt her, vilde man ved dette Ægteskab søge at
vinde dei brunsvig-lyneborgske Hus for Danmarks Planer mod Sverrig.
Det var Meningen ved Brunsvig-Lyneborgs Hjælp at erobre Herlugdøm
merne Bremen og Verden fra Sverrig, og Prins Georg skulde saa have
dem. Der blev dog ikke nogel af dette Parti. Rumohr forebragte Sagen
for den ledende celleske Minister A. G. Bernstorff, og denne udtalte sig
straks ret imødekommende, men maatle efler at have indhentet nærmere
Oplysninger meddele, at man allerede havde indladt sig for vidt til an
den Side. Den forelrukne var Prinsessens Fætler Prins Georg Ludvig,
(eldste Søn af Hertug Ernst August af Hannover. Han æglede ogsaa 21.
Nov. 1682 Prinsessen 1.
Man opgav dog ikke dermed Forsøgene paa at faa Prinsen gift. I
Sept. drøflede Konsejlel paany Prinsens Giftermaal. Man havde nu Op
mærksomheden henvendt paa den engelske Prinsesse Anna, Datter af
Herlugen af York (den senere Jakob II). Det vedtoges, at den danske
Gesandt i England Christian Lente skulde have Ordre til megel forsig
tigt at sondere Mulighederne for et saadani Parti og om der var noget i
Rygterne om, at Prinsessen skulde forloves med Prins Casimir af Nassau,
Slatholder i Westfriesland. Han skulde ogsaa erkyndige sig om, hvad
Medgift Prinsessen rimeligvis kunde vente sig og hvilke Fordele der ellers
kunde være ved dette Ægteskab, navnlig om der kunde være nogel Haab
om Succession. For ikke at bringe sig i en lidt ubehagelig Silnation i
1 ilfælde af et Afslag og for heller ikke paa Forhaand at binde sig for
stærkt, bestemte Christian V, at Gehejmeraad Ehrenschild mere privat
skulde skrive til Lente derom.
Dette skete da ogsaa, og kort efter indberettede Lente, efter at have
undersøgl Forholdene, al ingen kendle noget til et paatænkt Ægteskab
mellem Prinsessen og Prinsen af Nassau. Denne vilde sikkert heller ikke
blive regnet for et passende Parti. Skønt Prinsessen hverken kunde kal
des smuk eller særlig velskabt, havde hun dog el tiltalende Ydre, lidt
Embonpoini, hvilket for øvrigt klædte hende godt. Af dem, der kendle
Jessens Konceptprot. fra Konsejlets Møde “Va 1682 (Gehejmekonsejlets
Arkiv). Instruks for Rumohr 31h 1682 (Geh. Reg.). Rei. fra Rumohr 19A, 6/s
1682 (Brunsvig-Lyneborg B). Dsk. Saml. 2. Række V. 85, 87 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
