Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 1683. 27. Juli. Nr. 6.
tvivlede om, at en saadan Forbindelse uilde være til Gavn for beaae
Lande 1.
Efter Modtagelsen af Ordren af 6. Marls havde Meyercrone en Sam
tale med Croissy, der meddelle, at Barillon yderligere havde fremmet
Sagen i England og at der sikkert ingen Vanskeligheder vilde blive. Med
Hensgn til Underhold og Stilling vilde der sikkert heller ikke blive nogen
Vanskelighed, men han ansaa det ikke for raadeligt at opstille Ordnin
gen af Successionen som en Belingelse for Ægteskabet, da den engelske
Konge ikke kunde gribe ind i den naturlige Succession og bestemme no
get herom; man maatte her regne med, at Prinsessen af Oranien ingen
Born fik. Han ønskede, al der nu ogsaa gaves Lente Instruks om Sagen,
saa han og Barillon kunde gaa frem i Fællesskab 2. Ien ny Samtale
beionede Croissy paany det betænkelige i at røre ved Successionsspørgs
maalet. Løsningen af dette maatte man overlade Ul Tiden. Maaske blev
Karl II og Hertugen af York enige om at sætte Prins Georg op mod
Prinsen af Oranien og Hertugen af Monmouth, der begge var Udet el
skede. Naar Ludvig XIV og Christian V arbejdede i samme Retning,
kunde det ogsaa nok lykkes. Han var ogsaa noget beiænkelig ved al
stille Prins Georgs Udnævnelse til Rigsadmiral som en Belingelse for
Ægteskabet, da det maaske kunde volde Vanskeligheder. Naar Ægteskabet
først var sluttet, vilde Kongen af Englands og Hertugen af Yorks egne
Interesser drive dem Ul at favorisere Prins Georg, der saa ogsaa i Eng
land vilde blive belraglet som den opgaaende Sol, om hvem der let vilde
danne sig et Parti. Croissy mente, al Lente nu burde have Instruks til
at føre Forhandlingerne om Ægteskabet med Barillon som Hjælper s.
Christian V var dog endnu noget betænkelig ved at lade Lente offi
cielt optræde paa hans Vegne. Han kendle meget vel de usikre Forhold
ved del engelske Hof og vilde ikke udsætte sig for et eventuelt Afslag.
Han nøjedes derfor med at sende Lente Ul Information en Ekstrakt af
de tidligere Ordrer til Meyercrone, og paalagde ham ikke seiv at deltage
i Forhandlingerne, før Sagen var mere sikker, men fremdeles lade Ba
rillon føre disse*. Lente indberettede dog nu, at han i Henhold til Kon
gens Ordre havde drøftet Sagen med Barillon, der havde meddeli, at
denne allere.de var vidt fremmet og al han efter en fra Paris modtagen
Ordre havde maattet tro, al Lente allerede havde faaet Ordre til offwielt
at forebringe Sagen, da der i Ordren stod, at den danske Konge billigede
Planen. Det havde han underrellel Karl II og Hertugen af York om, saa
det beroede nu kun paa, hvad Christian Vog Prins Georg gjorde. Efter
hvad Barillon havde faaet oplyst, vilde del ikke volde nogen Vanskelig
hed at skaffe Prins Georg et passende Underhold; man vilde fra engelsk
1 Chr. Vt. C. Lente 24/s 1683 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Meyercrone
“!i 1683 (n. St.) (Frankrig B). 3 Rei. fra Meyercrone 6/4 1683 (Frankrig B).
4 Chr. Vt. Lente SU 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
