Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 1683. 27. Juli. Nr. 6.
Kongen af England skulde ogsaa lillægge Døtrene nogel Ul Underhold
og Medgifl. Der skulde lillige Iræffes Beslemmelse om, hvorledes det
skulde være, hvis Prinsesse Anna døde før Prins Georg, baade naar der
var Arvinger og naar der ikke var det, og naar Prinsen blev i England
eller forlod det. De skulde se al faa alt ordnet, som det var Skik i Tysk
land i disse Tilfælde. Da Hertugen afYork endnu godt kunde faa rnand
lige Arvinger, hvorved det hele vilde faa et andet Udseende, skulde der
affattes en Artikel om, hvad Prinsens Børn i saa Tilfælde kunde vente
sig af Arven efter Hertugen af York. De skulde, foruden den slipalerede
Medgift, se at faa Sønnerne tillagt et bestemt Deputat og Prinsesserne
nogel Ul Underhold og Medgift. Buchwaldt og Lente skulde lillige se at
faa indsat en Artikel, der tilsagde Prinsen og hans Sønner fri Udøvelse
af den Augsburgske Konfession, men hvis Englænderne ikke talle nogel
om Sønnerne, skulde de heller ikke gøre det. Der skulde lillægges Prin
sen Titel af Kongelig Højhed ligesom her i Danmark. De maaite love det
tidligere nævnte Livgeding, der gav c. 26,000 Rdlr. aarlig, hvormed Kongen
haabede, al Englænderne vilde nøjes, da ingen af hans Søstre havde
faaet mere. De maatle dog gaa Ul 30,000 Rdlr., de 4000 Rdlr. skulde
saa udredes af Tolden i Ribe eller Holding. Ved Affattelsen af Livge
dingsbrevel skulde de følge Kongens egen Ægtcpagl, saaledes al Prinses
sen i Livgedinget ikke fik andre Retligheder end dem, som Prinsen havde.
De maatle med Hensgn Ul Ferncrn give en Garanliakt for det Tilfælde,
al Hertugen af Gotlorp eller Kongen indløsie Øen, hvilkel Kongen forbe
holdt sig og sine Successorer Ret til. Arvegangen skulde være som i
Kongens egen Ægtepagt; hvis der var Born, skulde disse arve den efler
ladte fædrene og mødrene Arv; hvis der ingen Børn var, skulde Kongen
og hans Arvesuccessorer arve de af Prins Georg indbragte Midler, Her
tugen af York og hans Successorer de af Prinsesse Anna efterladte Mid
ler. I Tilfælde af at Prins Georg døde og Prinsesse Anna siden giflede
sig, skulde del ordnes ligesom i Kongens Ægtepagt. Hvis Englænderne
talle nogel om Morgengave eller Haand- og Spillepenge, skulde de ikke
indlade sig nærmere herpaa, men gøre gældende, at del var en Sag, som
angik Prinsen seiv, der sikkert vilde ordne del paa tilfredsstillende Maade
efter Ægteskabel. De maatle overlade Ordningen af Prinsens Hofslat Ul
Karl II og Hertugen af York, men skulde dog holde paa, al den ikke
kom Ul al beslaa af lutter Englændere; Prinsen skulde ikke alene have
Lov Ul al beholde Plessen, men ogsaa nogle flere Danske. Christian V
kunde gaa ind paa, at Hertugen af York efter Giflermaalet fik Forran
gen for Prins Georg.
Buchwaldt havde straks efter sin Ankomst til London Audiens hos
hele Kongefamilien, der modtog ham særdeles venligt og udlalte sig med
stor Tilfredshed om Prinsen. Kong Karl II udlalte Ønsket om al faa
denne vigtige Sag ordnet saa hurtigt som muligt, og Herluginden af
Portsmoulh, hvem Lente overrakte del ønskede Porlræl af Kongen, lovede
al virke med Iver derfor. Del Udkast Ul Ægteskabstraktaten, som de en
gelske Kommissærer 24. Juli overrakte Buchwaldt og Lente, var dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
