Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 1683. 27. Juli. Nr. 6.
til, hvis Prinsen ikke vilde give den begærede Revers og Vanskelighederne
ikke kunde hæves paa anden Maade, da al gaa ind paa, al de 20,000
Pd. ogsaa maatte komme Børnene af Prinsessens eventuelle andet Ægle
skab til Gode 1. De engelske Kommissærer holdl fast paa, at da Prinsen
var bleven Englænder og skulde være som en indfødt Englænder, kunde
han i England knn bære den engelske Orden, ikke lillige Elefantordenen,
men naar han var ndenfor England, kunde han bære denne. De Danske
erklærede, at de ikke kunde gaa ind herpaa. Ien ng Konference 18.
Sepl. stredes man om Affattelsen af Tilføjelsen til Arliklen om Livgedin
gel, hvilken Tilføjelse nu var opført som en særskilt Art. 7. Hertil havde
de Danske føjet: ila tamen ul successio in iis fiat jure Danico, nimirum
ul fdius duplicem portionem fdice semper percipiat. De engelske Kom
missærer forlangte nu Arliklen affattet, saaledes som de først havde op
sal den. De Danske erklærede, al de ikke kunde ændre noget, da de
allerede havde sendt Arliklen iil Kongen, dog var de, hvor der lalles om
dansk Rei, villige til al udtrykke del noget tgdeligere. De engelske Kom
missærer gik tilsidsl ind paa at udsætte detle Punkt til senere Forhand
ling. Om Art. 10 (Traktalens Art. 11) stod der ogsaa en skarp Strid.
De Danske havde i dercs Udkasl givet den følgende Affattelse: Casu vero
quo domina principissa Anna ante dominum principem Georgium, libe
ris tamen relictis, decesserit, pensio qaidem vigesies mille librarum penes
principem ad dies viiæ manebit; reliqua tamen defunctæ bona, Jura cl
credita omnia ad liberos protinus descendent corumque administrationi
princeps renunciat. De Danske henvisle til, at efter Forhandlingsproto
kollen havde de Engelske udtall sig saaledes og de havde anlagel det.
De Engelske hævdede dog, at saalænge inlel var underskrevet, var de
ikke bundne dertil. De erklærede, at de absolut ikke kunde gaa ind paa,
at der ikke fastsaltes noget om, hvoraf Børnene skulde underholdes, hvis
Prinsessen døde før Prinsen. Denne kunde jo saa rejse ud af Rigel med
de 20,000 Pd. og seiv fortære dem, og der fandtes i England ikke nogen
skreven Lov, hvorefier man kunde tvinge en Fader til at ernære sine
Born. Kongen og Hertugen af York gav jo ogsaa kun de 20,000 Pd.,
for at Prinsessen og. derefter Børnene kunde underholdes deraf. Efter
lang Strid gik de Engelske tilsidsl ind paa, at Prinsen i detle Tilfælde
maatie beholde 8000 Pd., saalænge han levede. De erklærede dog, at de
først maatte tale med nogle lærde Folk derom. Naar det var skei, vilde
de aJfalte Arliklen og i Begyndelsen af næste Ege sende de Danske deres
endelige Resolation. De ønskede ogsaa Arl. 3 forklaret lidi nærmere, da
den var noget dunkel. Da de Danske ogsaa maatie tale med Prinsen og
Plessen, gik de ind paa Udsættelsen, men Buchivaldi lod de engelske
Kommissærer forstaa, at hvis man ikke snart blev færdig, vilde han
være nødl til at rejse hjem, da han allerede havde faael Ordre der-
1 Chr. Vt. Buchwaldt og Lente 6/a 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
