Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7. 159
1683. 6./16. Nov.
sagte al overbevise Kurfyrsten om, ai han barde gore del samme, begyndle
denne nu alvorligl al overveje Mulighederne for en Forandring i Bran
denborgs Udenrigspolilik. Som tysk og protestantisk Fyrste havde han
hele Tiden følt sig noget atilpas i den franske Alliance, og kan hans
Haab om ved Frankrigs Hjælp at kunne erobre Pommern fra Sverrig,
havde hidtil holdt ham fast derved. Frankrigs Vægring ved at ratifwere
Koncerten havde derfor været ham en dyb Skuffelse, og det begyndte at
gaa op for ham, at den franske Alliance næppe vilde føre til hans Øm
skers Maal, da det var øjensynligt, at Frankrig stadig holdt Haanden
over Sverrig og i alt Fald ikke vilde tillade sine Alliere.de at forelage sig
noget mod dette Land, naar da ikke Frankrigs egne Interesser kræ
vede del.
Kurfyrstens Politik i den følgende Tid kom dog ikke til al folge en
bestemt og klar Linje. Der var stadig stærke Svingninger ved Berliner
hoffet dels paa Grand af Kurfyrstens eget irritable og let omskiftelige
Temperament, der paavirkedes stærkt af hans vaklende Helbredslilstand,
dels paa Grund af Striden mellem hans forlrolige Raadgivere. Hertil
kom, at Kurfyrsten, skønt han var misfornøjet med den franske Alliance
og i Virkeligheden mere og mere fjernede sig fra den, dog ikke mente al
kunne opløse den, for han havde sikret sig ved Alliancer til andre Sider.
Han fastholdt derfor stadig overfor Ludvig XIV og Danmark, at han
ikke tænkte paa al forlade Alliancen med dem, og han holdt sine For
handlinger i de følgende Aar med Nederlandene, Sverrig og Kejseren
omhyggelig skjult for sine Forbundsfceller, men de undgik naturligvis
alligevel ikke Ludvig XlV’s og hans Diplomaters Opmærksomhed, og
Ludvig XIV, der aldrig havde næret særlig stor Tillid til Kurfyrsten, op
fyldtes trods alle Kurfyrstens Forsikringer efterhaanden af større og
større Mistillid til denne, hvilket gav Anledning til forskellige Rivninger.
I sin første Fortrydelse over Koncertens Stranding havde Kurfyrsten
yivel sin Gesandt i Haag Diesl Ordre til at indlede hemmelige Forhand
linger med Prinsen af Oranien og nogle Medlemmer af Generalstaterne
om en nærmere Forstaaelse (jvfr. ovfr. S. 101). Han havde en Tid vak
tel frem og lilbage, om han skulde sende Kejseren Undsætning til Wiens
Befrielse eller ej, men bestemte sig nu Ul at sende en Gesandt til Kejse
ren for at tilbyde denne el Hjælpekorps paa 6000 Md. mod Subsidier og
Afstaaelse af Jågerndorf eller et Ækvivalent derfor. At der lillige lilsig
ledes en Tilnærmelse til Kejseren, viste Valgel af Gesandten, Kurfyrstens
egen Svoger, Fyrst Johan Georg II af Anhalt-Dessau, Hovedmanden for
det kejserligsindede Parti ved Hoffet i Berlin. Kurfyrsten holdt dog sta
dig fast ved, at den enesté Redning for Riget var, al der sluttedes Fred
mellem dette og Frankrig paa de af Frankrig foreslaaede Betingelser, og
Fyrsten af Anhalt skulde derfor ogsaa indtrængende raade Kejseren til
at slutte Fred eller Siilstand med Frankrig, i hvilket Tilfælde Kurfyrsten
straks vilde sende Kejseren el Hjælpekorps paa en 16—18,000 Md’1
Instrukser for Johan Georg l3h, 1683 (Urk. u. Actenst. XXI. 154 ff ).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
