Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 1683. 6./16. Nov. Nr. 7.
Hertugen af Gotlorp, kunde Kongen ikke roligl se herpao, men maatie
ogsaa samle Tropper, og han ventede, al Kurfgrsten vilde hjælpe ham.
hvis dei kom til Sirid. Kurfgrsten nojedes dog med at give Brandt Ordre
til indtrængende at forestille Christian V det fartige i en Krig under de
nuværende Forhold og opforde ham Ul foreining al indstille sine Planer
mod Brunsvig-Lyneborg 1.
Kurfgrsten forøgede ogsaa sit Tryk paa de brunsvig-lynehorgskc
Hertuger. I Konferencer mellem de brunsvig-lyneborgske Minisire i Ber
lin og Meinders og Fuchs lod disse de. brunsvig-lyneborgske vide, at deres
Herrer maatte trække deres Tropper tilbage fra Vierlandene, hvis de vilde
undgaa Stridigheder, da Kongen og Kurfgrsten ellers ikke kunde sidde
stille, men maalte iage deres Interesser i Agt. Danmark vilde sikkert
ogsaa kunne regne paa Frankrigs og sine andre Forbundsfællers Hjælp.
De brunsvig-lyneborgske Ministre søgte al undskylde deres Herrer med,
at Troppernes Indlæggelse i Vierlandene havde været en Forsvarsfor
holdsregel, som der ikke havde været Tid til at forhandle med Direkto
rerne og Stænderne i Kredsen om. Hvis Danmark ikke havde fjendtlige
Hensigter, kunde det heller ikke tage Anslød af de brunsvig-lyneborgske
Troppers Sammendragning. Meinders svarede hertil, at den danske Hær
hidlil havde holdt sig paa dansk Gebet. Enhver maalte have Lov til al
lægge sine Tropper i sit eget Land, som han vilde, det kunde Kurfgrsten
ikke gøre den danske Konge Forestillinger om. Skønt de brunsvig-lyne
borgske Ministre kort efter meddelte, ai der var givel de brunsvig-lyne
borgske Tropper i Vierlandene Ordre Ul at trække sig tilbage, var Kur
fyrsten dog ikke. helt rolig og sendte Meinders til Hamborg for at spørge,
om Besættelsen af Vierlandene var skei med Byens Samtykke, og faa op
lyst, om Tropperne igen var trukne helt tilbage. Da denne Besættelse
havde vakt saa stor Uro hos Kongen af Danmark og andre, skulde Mein
ders advare Byen mod at indlade sig for dybt med nogen og give Kon
gen Anledning til Uvilje. Han skulde ogsaa gøre de brunsvig-lyneborgske
Ministre alvorlige Forestillinger, da Hovedgrunden til Stridighederne var,
at Hertugen af Celle i sin Egenskab af Kredsoberst hlandede sig i alle
Ting i Kredsen til Skade for Danmark; ogsaa Kurfgrsten havde Grand
Ul at besvære sig over Hertug Georg Vilhelms Optræden som Kredsoberst’2.
Da Meinders kom til Hamborg I. Aug., var den værsle Krigsfare
dog drevet over. Den 30. Juli havde den brunsvig-lyneborgske Gesandt
i Danmark Wackerbart haft en Audiens hos Christian Vi Rensborg, hvori
han erklærede, at Hertugen af Celle paa ingen Maade havde haft Ul
Hensigt at opvække Stridigheder, men da det hed sig, at Christian V
1 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. Vuh 1683, t. Fr. Brandt 28A 1683; Chr. Vt.
Kurf. ~Vi 1683 (Urk. u. Actenst. XIX. 624 11). 2 Protokoller over Forhand
lingerne i Berlin 24A, 28A 1683 (Urk. u. Actenst. XXII. 191 11.). Instruks for
Meinders 30/7 16 8 3 (Urk. u. Actenst. XIX. 628 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
