Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Nr. 8. 1684. 16./26. Febr.
da Ludvig XIV ikke vilde nøjes med Neulralitet. Fuchs raadede dem
til, at de foreløbig skulde nøjes med at svare, al de først maglte forhandle
med Brandenborg om denne vigiige Sag. De blev ogsaa enige om, at
Biskoppen af Strassburg straks skulde sende en Ekspres til Frankrig for
at faa en Erklæring af Ludvig XIV til begge Kurfgrster i Forening om,
at han ikke vilde foretage gderligere Reunioner i Riget og vilde skaane
de uskyldige fredelskende Siænder. De kolnske Repræsentanter meddelle,
at efter en Skrivelse fra Kongen af Frankrig til Biskoppen af Strassburg,
som de oplæste, var der ikke det ringeste Haab om, at Frankrig vilde
mildne sine Fredsbetingelser. Fuchs opsatle derefter el Udkast til Trak
taten, omfattende 9 Artikler. Dette Udkast var i det allervæsenllige ens
lydende med den senere vedlagne Traktat, kun omfattede det tillige i Art.
5 den Passus om de svagere Stænder i Kredsene, der siden overførles til
de hemmelige Artikler som Art.l. Det lykkedes Fuchs at faa de kolnske
Repræsentanter til at erklære sig tilfreds med det i en Konference 9.
Febr. Biskoppen af Strassburg, der nu igen var bleven rask, vilde helst
have hafl fastsat, hvad der skulde ske, hvis det kom til Krig mellem
Frankrig og Nederiandene, men da Fuchs erklærede, at han ingen In
struks havde herom, blev man enig om at udsætte det til senere Forhand
ling, og i en hemmelig Artikel faslsloges, at saasnarl en saadan Krig
indtraadte eller kunde befrygles, skulde de Allieredes Ministre træde sam
men for at drøfte, hvad man saa skulde gøre 1.
Først nu drog man Lente ind i Forhandlingerne. Ien Konference
IL Febr. forelagdes Fuchs’s Udkast for ham. Han var ingenlunde til
freds med dette, da det aldeles intet indeholdi om Brunsvig-Lyneborg og
i det hele var af rent defensiv Natur. Han gjorde straks Indvendinger
mod Art. I, der fastslog Ikke-Indblanding i Striden mellem Frankrig og
Spanien, men opnaaede kun, at man indsatte Ordene: als lange sie durch
anderer ihrer benachbarlen demarches zum kriege directe oder indirecte
darzu nicht veranlassel werden. Ogsaa ved Art. 2 gjorde Lente en Del
Vanskeligheder og vilde have, al man allerede nu skulde forpligle sig til
med Magt at hindre Uroligheder. Ligeledes vilde han have, at man med
Magt skulde tvinge Brunsvig-Lyneborg, hvis det ikke frivillig gik med.
Han holdl stærkt paa disse Punkter, men maatte iilsidst opgive dem, da
Fuchs edelig erklærede, at han efter sin Instruks ikke kunde gaa videre,
men hvis det ikke var nok, maatte lade hele Sagen strande. Biskoppen
af Strassburg forestillede ogsaa Lente, at Kurfyrsten af Koln i en saadan
Sag ikke kunde slutte med Danmark uden Brandenborgs Deltagelse, da
de brandenborgske Lande dannede Kæden mellem Danmark og Koln.
Man opnaaede ogsaa ved at gaa ind paa den foreslaaede Traktat at
binde Brandenborg og kunde haabe, at man senere kunde faa Kurfyr
sten til at gaa videre, i alt Fald forhindre, at han gik andensteds hen.
1 Urk. u. Actenst. XIX. 875—81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
