Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8. 1684. 16./26. Febr. 199
landene,og Underskrivelsen af Traktaten og de hemmelige Artikler kunde
saa opsættes lil hans Tilbagekomsl. Ogsaa til Lente henvendte Biskop
pen af Strassburg sig og meddelle ham, at Granden til, at Traktaten
ikke straks blev underskrevet, var, at han ikke mente, al Kongen af
Frankrig vilde være tilfreds med, al der ikke var fastsat noget bestemt
om, hvad de Allierede vilde gøre, hvis det kom til Brud mellem Frankrig
og Generalstaterne. Kurfgrsten af Koln ønskede derfor to Spørgsmaal
besvarede: 1. Hvis det kommer lil Krig mellem Frankrig og Nederlan
dene, vil Danmark saa deltage i Krigen paa fransk Side? 2. Hvis Dan
mark ikke vil det, vil det saa gde Kurfgrsten af Koln Hjælp, hvis denne
bliver angrebel af Kejseren eller nogen i Riget ?
Da Lente sendte den aftalle Traktat og de dertil hørende hemme
lige Artikler hjem, erkendle han, at de ikke var blevne, som Kongen
kunde ønske det, men han havde i flere Punkter maaitet handle uden
Instruks. Han gjorde ogsaa opmærksom paa, at en for stærk Vægring
fra hans Side ved at slutte, rimeligvis vilde have medført, at Branden
borg havde sluttet med Koln alene. Der var forskellige Ting, der tgdede
paa, at Frankrig ikke vilde godkende Traktaten. Kurfgrsten af Koln
vilde saa sikkert ikke ratificere den, men Kurfgrsten af Brandenborg
kunde da se, at Danmark vilde gaa sammen med ham. Man havde
ogsaa den Fordel, at Kurfgrsten af Koln ved Traktaten blev engageret
mod Brunsvig-Lgneborg, og at de brunsvig-lgneborgske Herluger blev
stærkl indskrænkede i deres Handlefrihed med Hensgn til deres Tropper\
Den 11. Febr. blev man enig med Biskoppen af Paderborns Afsen
sending hrederik Christian v. Plettenberg om den Accessionstraktat (Nr.
9), hvorved de to nu adskilte Stifter Miinster og Paderborn tiltraadte
den i Neuhaus 4. Sept. 1682 slultede og i Soest 16. Febr. 1683 udvidede
Traktat, og hvorved det lillige hestemtes, hvilket Troppeantal hvert af
Stifterne nu skulde stille. Der var her den Vanskelighed, at man fra
dansk Side nødig vilde indrømme de lo Stifter de hemmelige Artikler 1
og 2 til Traktaten af 4. Sept. 1682, som Breitenau da var gaaet med til
at indrømme Biskoppen af Miinster. Da Kurfgrsten af Koln ved Trak
taten i Soest ikke havde faael lignende Artikler bevilget, gik han nu og
saa som Biskop af Miinster ind paa at opgive dem. De paderbornske
Repi æsenianter holdt dog paa dem, og Biskoppen af Strassburg bad
Lente ikke gøre for store Vanskeligheder, da Kurfgrsten af Koln, for at
sikre sig, maatte have Paderborn med. Da Fuchs ogsaa straks gik ind
paa Paderborns Forlangende, gav Lente ogsaa efter, men fik Accessions
traktalen saaledes indrettei, at der ikke udtrgkkelig kom til at staa, at
de hemmelige Artikler skulde komme Paderborn lil Gode 2.
1 Fuchs t. Kurf. Fr. Vilh. 16h 1684 (Urk. u, Actenst. XIX. 883 ff.). Rei.
fra Lente 9/i. 16/i (med Udkast) 1684 (Koln B). 2 Rei. fra Lente 19/2 1684
(Koln B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
