Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj. 239
Frankrig vilde være imod den. Da man tilsigtede et evigt Venskab, maalte
der fra alle Sider vises nogen Moderalion ved Delingen af de svenske
Besiddelser. Brunsvig-Lgneborg kunde ikke godt have en saa mægtig
Nabo som Kongen og foreslog derfor at garantere Kongen Hertugdøm
met Slesvig, mod al Hertugen af Gottorp i Sledet fik Grevskaberne. I
Konsejlet vedtoges del at svare Wackerbarl, at naar Erklæringen an
gaaende Stilstanden positivt gentoges og Wilzendorff i Haag fik Ordre til
ikke at stille sig saa kontrært som hidiil i Kongens Anliggender, vilde
man være tilfreds hermed. Hertugerne maalte rent og klart forpligte sig
til hverken direkte eller indirekte at blande sig i den gotlorpske Sag. Med
Hensgn til Delingen af Erobringerne fra Sverrig, skulde man først fore
slaa Wackerbarl en lige Deling af Bremen og Verden mellem Danmark
og Brunsvig-Lgneborg. Hvis dette ikke kunde opnaas, skulde Danmark
have Medbesiddelsesret til Halvdelen, indlil det havde faael Satisfaktion i
Skaane, i det mindste Landskrone og Malmø Len. Hvis det heller ikke
antoges, skulde Hertugen af Gottorp have Erstatning for sin Del af Hol
sten og Slesvig i Halvdelen af Erobringerne i Bremen. Kunde heller ikke
det opnaas, skulde man som Ultimatum kræve, al Brunsvig-Lgneborg til
Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst med Perlinentier, som Danmark
vilde afstaa til Hertugen af Gottorp, skulde lægge saa meget,al Hertugen
fik fuld Erstatning for sin Del af Holsten og Slesvig. Brunsvig-Lgne
borg skulde desuden bevæge Kurfgrsten til ogsaa at give Hertugen af
Gottorp noget, forpligte sig til at gde Kongen en vis Hjælp, saa længe
Krigen mod Sverrig varede, og gde gensidig Garanti for alle Erobringer,
dei i indbefattel den gotlorpske Del af Hertugdømmerne. Wismar skulde
iilfalde Kongen. Det skulde tilkendegives Wackerbarl, at Sagen hurtigt
maatte afgøres, da Frankrig og Brandenborg ivrigt krævede Aktion og
Kurkoln ogsaa stod rede1.
Den paaslaaede Enighed mellem Danmark, Brandenborg og Kur
koln var dog saa som saa. I Koln vilde man ikke kende noget til, at
Frankrig havde givet Tilladelse til Kurkolns Deltagelse i Aktionen mod
Brunsvig-Lgneborg. Lente indberettede ogsaa, al Kurfgrsten af Koln
ikke vilde ratificere Koncerlen i Berlin, men nøjes med at give en Dekla
raration om sin Deltagelse i Aktionen, hvormed Danmark og Branden
borg sikkert vilde være tilfreds. Christian V vilde dog først se denne
Deklaratwn, før han gav Lente nærmere Ordre2. Ogsaa mellem Dan
mark og Brandenborg var der opstaaet nogen Misforstaaelse. I Dan
mark var man bange for, ai Brunsvig-Lgneborg skulde besætte den ret
stærke Fæstning Domitz i Meklenborg, og Megercrone i Paris havde i
Rei. fra A. W. Haxthausen 3/6 1684 (Brunsvig-Lyneborg B). Jessens
Konceptoptegn. om Konsejlsmødet 8. Juni og Svaret til Wackerbarl (Gehejme
konsejlets Ark.). 2 Rei. fra Lente */« 1684 (Koln B). Chr. V t Lente
7e 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
