Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 1684. 20./30. Maj. Nr. 11.
Kredsoberslembedet udover dets reite Grænser — Brandenborgerne for
langte hele Pommern og Rugen, Grote hele Bremen og Verden. Hverken
Brandenborgerne eller Grote vilde give efter,og Meinders gjorde opmærk
som paa, al for Danmarks Sikkerhed var Intel bedre end at faa hele
Slesvig og en Del af Holsten; Hertugen af Goltorp maalle dog have et
Ækvivalent, hvorlil alle tre Magter maalle bidrage. Ehrenschild afviste
straks dette Forslag. Aktionen mod de svenske Besiddelser i Tgskland
var i Virkeligheden kan Legeværk. Den egentlige Krigsbgrde vilde komme
til at falde paa Danmark, der baade skulde udruste sin Flaade, hvilkel
vilde koste store Sammer, og ruste sig i Norge. Tilbuddet om den got
torpske Del af Slesvig betød i Virkeligheden heller ikke noget,da Kongen
allerede med god Bel havde inddraget den. Desuden tilkom Kontribu
tionerne af Slesvig og Holsten ogsaa i Forvejen Kongen, da Forsvaret af
Landene paahvilede ham. Ehrenschild erklærede sig villig til at hore
nærmere Forslag, men den tilbudle Dd af Holsten var ikke nok. Grote
henviste i den Anledning Ul den store Fordel, det vilde være for Dan
mark al faa Hertugen af Goltorp til at give Afkald paa Slesvig og en
Del af Holsten og faa sin Stat garanteret. Christian V havde nok tagd
den goltorpske Del af Slesvig i Besiddelse, men hans Eflerkommere var
dog ikke sikre paa al beholde den, saalænge Sverrig havde Besiddelser i
Tyskland og Slesvig ikke var garanteret Kongen af mæglige Naboer.
Han mente ikke, at hans Herrer vilde bidrage nogd til Hertugen af Got
torps Satisfaktion. Man blev enig om ikke at meddele Frankrig noget,
før man var mere sikker paa et heldigl Udfald af Forhandlingerne 1.
Groles Holdning — han erklærede, at han ikke en Gang endnu var
forsynet med Fuldmagt — tydede ikke godt for et hddigl Resultat af
Forhandlingerne i Berlin. Endnu mindre gjorde det Svar det, som Wac
kerbarl i en Konference 17. Juni i Itzehoe med Storkansler Fr. Ahlefeldt
og Grev Konrad Reventlov havde givet paa de danske til ham stillede
Fordringer. Han medddle, ai hans Herrer absolut ikke kunde gaa ind
paa en Deling af Bremen og Verden, da de alene ved egne Kræfter var
i Stand lit at erobre de lo Hertugdømmer. Mageskiftet med Hertugen
af Goltorp kunde nok komme i Stand, saaledes at Kongen fik hele Sles
vig, men i Holsten maatle Hertugen beholde Kiel, Bordesholm, Cismar,
Trittau, Reinbeck, Steinhorst og Tremsbuttel Amter med Sæde og Stemme
paa Rigsdagen. Endvidere skulde Hertugen have Grevskaberne Olden
borg og Delmenhorst, hvortil Brunsvig-Lyneborg vilde lægge noget, og
det vilde opfordre Brandenborg Ul ogsaa at afslaa det Mindenske Ul
Hertugen. Wismar kunde erobres af Kongen alene. Byen skulde saa
overdrages til Meklenborg for et Ækvivalent, der ligeledes skulde over
lades til Hertugen af Goltorp. Wackerbarts Forslag blev straks afvist af
1 Rei. fra Ehrenschild og Gabel 21/« 1684 (Geh. Reg ). Urk. u. Actenst
XIX. 668 -71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
