Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 299
1684. 5./15. Sept,
sneget sig i Norge med Hensgn Ul Beregningen af Trælastlolden efter
Traktaten af 1647, og faa hete Drægtigheden af Skibene beregnet, og da
den af Generalsiaterne i 1669 foreslaaede anden Beregningsmaade, der
skulde være hurligere og rigtigere, ved Brugen har vist sig al bedrage
Kongen endnu mere, skal de nederlandske Skibe herefler betale Tolden i
Norge stykkevis, ligesom de tidligere har gjort, efter en derom publiceret
Toldrulle, da det er den eneste Maade, hvorpaa man kan forhindre Be
dragerier. 8. Da de nederlandske Skibe i Norge ikke vil lade sig visitere
paany, naar de én Gang er visiteret i Indladningshavnen, skønt de ofte
angiver Varerne forkert eller siden indtager forbudte og uforbudte Varer,
skal ny Visitation være tilladt, naar der opstaar Mistanke, saalænge Ski
bet befinder sig i Indladningshavnen og ikke er fuldslændig ekspederet;
naar Skibene er ekspederede, skal de, naar Vinden ikke hindrer det, straks
forlade Havnen. 9. Tolderne og Toldskriverne i Norge maa ikke aftvinge
Skipperne mere end de skyldige Afgifter eller tage mere for Skrivningen
af Toldsedler, end Kongens Forordning paabyder. 10. Nederlandske Skibe,
der har betalt Told i en Havn og er blevel visiterede dér, maa ikke under
kasles ny T isitation i nogen Havn i Danmark eller Norge, medmindre de
indlader noget dér. 11. Da den i Art. 5 i Traktaten af 13. Aug. 1645 stipu
lei ede gensidige Toldlighed i hinandens Lande er uudførlig og kun giver
Anledning til Strid, ophæves denne Artikel og enhver af Parterne har, med
Undtagelse af de her trufne Bestemmelser, frie Hænder til al ordne Told
og Handel som han vil, dog maa ingen afParternes Undersaatter besværes
højere end andre fremmede Nationer. 12. Traktaten skal gælde i N Aar,
og før Udløbet af den Tid skal der forhandles om Prolongation.
Paa dette Ldkast kom der foreløbig ikke noget Svar fra nederlandsk
Side, Danmark og Nederlandene fjærnede sig nu mere og mere fra hin
anden. I Begyndelsen af 1682 slullede Danmark Traktaler med Bran
denborg og Frankrig og gik derved definitivt ind i det franske Alliance
system i del Haab med Frankrigs HJælp at kunne faa Lejlighed Ul at
gøre Erobringer fra Sverrig, medens Nederlandene efter Afslutningen af
Associationsiraklaten kom til at tilhøre det modsatle, Kejserens Parti,
seiv om der ikke var nogen ligefrem Alliance. Man paastod ganske vist
senere i Nederlandene, at man ofte havde anmodet den danske Gesandt
i Haag om at faa en Forhandling i Gang og ogsaa havde leveret ham
et Slags Koniraprojekt Ul en Handelstraklat, men disse Skridt synes ikke
at have haft nogen officiel Karakter, saa at den danske Gesandt ikke
kunde gøre Indberetning hjem derom. I alt Fald hævdede den danske
Regering, at den aldrig havde modtaget et saadant Koniraprojekt.
Sagen om Afslutningen af en ny Handelstraklat loges først op igen
i Begyndelsen af 1684. Den fransk-dansk-brandenborgske Alliance var
da allerede begyndl al løsnes. Danmark og navnlig Brandenborg næ
rede ikke mere nogen fast Tillid Ul Frankrig, og i Danmark nærede
Inan endog ikke ringe Frygt for, al Kurfyrslen kunde, gaa over til Mod-
Partiet. Under disse Forhold ønskede man i Danmark ikke at komme
Ul at staa i et aabent fjendlligt Forhold Ul Nederlandene, der beherskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
