Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17.
1684. 5./15. Sept. 307
20*
om Ophæuelsen af Bitoldene var taget fra Kristianopeltraktaten. De øn
skede na yderligere tilføjet, at der heller ikke senere maaite indføres nge
Bitolde. Ved Art. 3 erklærede de, at man fra nederlandsk Side ikke
kunde gaa ind paa en Visitering af Skibene, da den vilde medføre stor
Forsinkelse for disse og helt ødelægge deres Handel. De svenske Skibe,
dei var helt fri for at svare Told, vilde derved faa endnu større Fordel
over de nederlandske, og del vilde snarest medføre en Nedgang i Kon
gens Indlægt. I Nederlandene vilde man derimod udstede nge og strænge
Plakater mod I oldsvig i Sandet og gøre alt for at hindre saadan. De
fandt det ogsaa haardt, at Nederlænderne, der var saa nær forbandne
med Danmaik, skulde behandles daarligere end Franskmænd, Englæn
dere og andre. Med Hensgn til den i Art. 5 faslslaaede gensidige Frihed
og Lighed i Handel, var denne taget efter en enslgdende Ariikel i deres
Traité de marine 1678 med Frankrig,og del brugies i alle Handelstrak
tater. Den ved Art. 7 af Jaet forlangte Betaling af Havnepenge var ikke
tidligere forlangt fra dansk Side, praktiseredes heller ikke i noget andet
Land og vilde foraarsage stor Ulejlighed. Til Art. 12 og 13 bemærkede
de, at den opstille.de Specifikation over Kontrabande var taget fra den
nævnte Traité de marine med Frankrig, men de vilde gerne forhandle
med Jens Jael for at bestemme Begrebet Kontrabande endnu nøjere, da
dette Spørgsmaal maatte siges at høre til Folkeretten. Artiklerne 16 18
fandt de igdelige nok, men vilde gerne give nærmere Forklaring. Den
hl Art. 19 gjorte Bemærkning var unødvendig, da det jo stod i Art. 17.
Ved Art. 21 erklærede de, ai det vilde være umuligt at betale Tolden pr.
Stgk, men da den i 1669 indførle Maalemetode ikke tilfredsstillede Kon
gen, vilde man foreslaa en ng Maade, der kunde anvendes paa alle Skibe.
I en Konference 15. Maj førtes en lang Diskussion mellem Juel og
de nederlandske Kommissærer. Disse erklærede, at de ved Bitolde væ
sentlig tænkte paa Toldbetjentenes Accidentier. Juel erklærede, at Kongen
jo ikke godt kunde give Afkald paa noget, som ikke fandtes, men det
i:iU’ d(’ °°dl 1 al Almindelighed fastslaas, at der ikke skulde gives mere
end der nu var Skik. Visitering var Nederlænderne stadig bestemt imod
st vom man fra dansk Side foreløbig vilde nøjes med Visitering af et
bestemt Antal Skibe. Juel hævdede, at franske og engelske Skibe heller
ikke var fntagne for Visitering, der jo kun tilsigtede at forhindre de
s ore Besvigelser, hvorved Generalstaterne seiv blev besvegne for en Sjette-
T6 °gT k°n9en for Halvdelen. Art. 5 gav Anledning til stor Diskussion.
Jens Juel paamste med Toldrullen, at Generalstaterne havde forhøjei Tol
(en paa alle Varer, der kom fra Kongens Lande. Betaling af Havne
penge ved tvungent Indløb i en Havn fandt Nederlænderne urimelig
Umd.l Kl 1 VC
ri m Vigtighed for dern overf°r England, da de neder
lanctske Skibe tit blev tvungne til at løbe ind i Kanalhavnene. De var
villige Ul at opgwe den i 1669 indførte Metode for Skibsmaalingen og
foreslog en anden efter Rømers Metode. Juel hævdede, at efter 1685 var
ikke forphgtet Ul noget, men kunde gøre hvad han vilde og for
høje Tolden, hgesom de havde forhøjei Tolden paa danske Korn- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
