Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17.
1684. 5./15. Sept. 317
Juels Mening ikke andel at gøre end at faa det ordnet, som man kunde,
og siden tage Lejligheden i Agt, naar Konjunkturerne blev gunstigere.
Allerede nn beggndte man at tale om at vende iilbage tilSpegertraktalen,
hvis man ikke blev enige. De i Art. 3 fra nederlandsk Side indsatte Be
slemmelser om, ai der ingen Visilation maa ske og at man skal tro Skip
perne paaderes Toldsedler, var ogsaa skrevet Ord til andel ad af Kristian
opeltraktatens Art. 3 1.
Juel lejsie derefler til Amsterdam for endnn en Gang al prøve en
Forhandling med denne Bgs ledende Mænd, særlig med Konrad van
Beuningen, der ansaas for at være Ophavsmanden til de sidst gjorte
Vanskeligheder, og Borgemesler Hadde. Disse lagde ingen Skjul paa, at
de ikke vilde gaa fra deres sidsle Udkasl. De udlalte, al Sandtolden
ikke havde sin Lige i Verden, da Kongen kan havde den ene Side af
Sandet. Bitet vilde være leltere for Nederlandene end at blive enig med
andre Nalioner om helt at afskaffe den, i alt Fald maalte Tolden na
sætles paa samme Fod som i Spegerlraktaten. Jael svarede hertil, at
saa maatte del først undersøges, hvad Tolden var den Gang, Skibene
maalte saa ogsaa bggges som den Gang og Pengene have samme Værdi
som paa Speyertraktalens Tid. Baade Beaningen og Hadde henviste doq
den endelige Afgørelse Ul Haag i
hftei Juels Tilbagekomst til Haag 27. Aag. genoploges Forhandlin
gerne. Jael havde da faael Bemgndigelse af Kongen til at lade Arliklen
om Ldtagelsen af bolk af Skibene blive, saaledes som Nederlænderne
havde foreslaaet den, hvis disse absolal ikke vilde gaa ind paa Udtagelse
af Matroser efter forud adsledt Avocatorium. Kongen kunde stadig ikke
forstaa, at Generalstaterne gjorde saa stor Modstand mod al lade nogle
faa Skibe visitere, for at forskrække Købmændene, da det kan tilsigtede
at afskaffe Vnderslæbene, der voldte Kongen stor Skade. Han kunde
heller ikke se, at det kunde krænke Generalslaiernes Værdighed eller
Handel, at en af Kongens Betjenle var Ul Stede ved Visitationen i de
gderste Havne, da Kongens Betjent jo ikke foretog Visitationen, ikke ad
øvede nogen retslig Handling og heller ikke foraarsagede Skipperne Op
hold eller Bekoslmng. Kongen vilde dog ikke lade Traktaten strande
erpaa, men, som Juel havde foreslaaet, lade sig nøje med, at de i Sø
stæderne beedigede nederlandske Kommis’er hæflede Toldsedlerne sammen
, e!l S,:0,f f°rse9lede denne med deres Segl og sendte Kongens Mini
ster i Nederlandene Tallet paa dem og iøvrigt paa Forlangende qav Ad
miraliteterne alle Oplgsninger. Da det imidlertid ikke hell vilde afskaffe
Bedragenerne, skulde del fastsættes, al disse skulde slraffes saa haardl
som muligt; skete del ikke, skulde Kongen have Ret Ul seiv al straffe Be
1 Rei fra Juel Vs, Va, “/. 1684 (Nederl. B). Juels Journ. under Vu Aug.
Neder . C). - Rei. fra Juel 16/a 1684 (Nederl. B). Juels Journ. under 21/8
(Nederl. C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
