Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 1688, 26. Juni/6. Juli. Nr. 20.
Hensyn til Ringepenge, Vinterlejepenge og andre Paalæg behandledes
Nederlænderne ogsaa ganske som Kongens egne Undersaatler. Da der
saaledes intet var sket mod Kongens lidligere Deklaration om, al Neder
lænderne fremdeles skulde behandles efter Kristianopeltraktaten, og den
nye Toldrulle i det hele ikke var indfort eller publiceret, haabede Kongen,
at Nederlænderne vilde tilbagekalde Forbuddet mod Farten paa Norge
og ophæve de nye Paalæg og Besværinger, der var lagt paa Kongens
Undersaatler. Kongen vilde saa straks give Ordre til, at de nederlandske
Undersaatler trods den nye Toldrulle fremdeles skulde behandles, som
om de lidligere Traktater ikke var udløbne1.
Overleveringen df denne Memoire frembragte dog ikke nogen For
andring i Generalstaternes Holdning; de nojedes med at overgive den
til nogle Kommissærer. Forbuddet mod Farten paa Norge blev ikke op
hævet, og de overvejede endog at lægge et Paalæg paa de magre Okser,
der fra Danmark udførtes Ul Nederlandene, under Paaskad af at ville
anspore deres egne Landmænd til at opdrælte Kvæg. Den danske Rege
ring blev mere og mere urolig, og Krag fik Ordre til at gøre alt for at
faa Stridighederne bilagt. Kongen var villig til at forhandle om alle
Spørgsmaal, men da Resident Goes gjorde alt for at brouillere Sagen,
ønskede Kongen, at man vilde sende en Gesandt hertil med tilstrækkelig
Instruks. Meyercrone i Paris fik Ordre til ogsaa at tale med Croissy om
Sagen, da d’Avaux’s Forestillinger intet havde frugtet. Da Vanskelig
hederne udelukkende skrev sig fra Pensionær Hop i Amsterdam og hans
Tilhængere, og disse forlededes dertil ved de usande Beretninger, som
Resident Goes, der var gift med Hops Søster, sendte hjem, burde d’Avaux
have bestemt Ordre til at betyde Byen Amsterdam, at Frankrig absolut
misbilligede dens Optræden og i Tilfælde af Stridigheder vilde hjælpe
Danmark. Man havde i København først ønsket, ai Frankrig vilde over
lage ai mægle i Striden mellem Danmark og Generalstaterne, men da
der ikke fra fransk Side vistes nogen Lyst til at overlage delte Hverv,
fik Meyercrone Ordre til ikke mere al forlange deU.
Derimod tog Christian V nu mod Kurfyrsten af Brandenborgs Til
bad om at mægle i Striden. I Begyndelsen af 1681 havde Lente i Berlin
faaet Ordre til at give Kurfyrsten nærmere Underretning om de mellem
Danmark og Nederlandene førte Forhandlinger om Handelstraktaten og
paavise, at det udelukkende skyldles Nederlænderne, at Handelstraktaten
ikke var bleven ratificerel, da de stadig gjorde nye Vanskeligheder. Det
vilde derfor vcere Kongen kært, om Kurfyrsten kunde bringe Nederlæn
derne og særlig Byen Amsterdam paa bedre Tanker3. Kurfyrsten gav
da ogsaa sin Gesandt i Nederlandene Diest Ordre til at gøre Generalsia
1 Chr. V t. Krag */& 1687 (med den ham til Overlevering sendte Memoire)
(Geh. Reg.). 2 Chr. Vt. Meyercrone 10A, 21/s 1687 (Geh. Reg.). 8 Chr. V
t. J. H. Lente 5/ 2 1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
