Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 1688. 26. Juni/6. Juli. Nr. 20.
kast kaldies y>hochgedachU, hvilket kunde tyde paa, at Generalstaterne
vilde lade, som om begge Parter var lige, skulde Lente se at faa det ord
net saaledes, at Udlrykkene og y>hochgedachh slet ikke
brugtes i Traktaten, men kun y>Ihre Kon. Mat.* og »Ihre Hochmogenden*.
Med Hensyn til Art. 1 og 2 kunde Berlin eller Altona aniages som For
handlingssted, efier Kurfyrslens og Generalstaternes Forgodlbefindende.
Der maatte fastsættes en bestemt Frist, c. 2 Aar, inden hvilken Forhand
lingerne skulde være endt. Art. 3 og 4 ansaa Kongen ganske vist for al
deles overflødige, da de allerede indeholdles i Art. 2 og i de af Kongen
tidligere afgivne Deklarationer, men holdt Hop bestemt paa dem, maatte
Lente gaa ind paa at opiage dem i Præliminærtraktaten. Med Hensyn
til de i Art. 5 indeholdte 3 Punkter: 1. Ophævelse af den firdobbelte T’old,
2. Ophævelse af Privilegierne for Defensions- og Exemlionsskibene og
3. Ophævelsen af Forbuddet mod nederlandske Skibes Transport af Varer
fra en By til en anden eller fra et Land til et andel i Kongens Biger,
havde Kongen allerede i sine Deklarationer indrømmet Punkt 1, hvorfor
det kunde optages i Traktaten, men han kunde, som han tidligere havde
paavist, umuligt gaa ind paa Punkt 2, dog kunde der indsætles i Trak
taten, at Nederlændere, der var inieresserede i saadanne Skibe, skulde
nyde de samme Begunstigelser som Kongens egne Undersaatter. Vilde
man fra nederlandsk Side ikke nøjes hermed, vilde Kongen for at vise
sin gode Vilje mod Nederlænderne gaa ind paa at begrænse Antallel af
disse Skibe til et bestemt Tal, hvorom man skulde blive enig ved For
handlingerne om Hovedtraklaten; indtil den Tid vilde Kongen love ikke
at forøge det nuværende Antal. Punkt 3 var i Overensstemmelse med
det i Nederlandene fastsatte, hvor saadan indenlandsk Fart ogsaa var
forbudl alle fremmede. Vilde Nederlandene give danske Undersaatter Til
ladelse til at drive saadan Fari i Nederlandene, vilde Kongen give neder
landske Undersaatter Tilladelse til at gøre det samme i hans Riger. Hvad
den i Art. 6 optagne Fordring angik, vilde Kongen , skønt denne Arlikel
ikke fandles i de tidligere Traktater og Generalstaterne havde lagt saa
høj Told paa Indførselen af forskellige Varer, at det i Virkeligheden blev
det samme som et Indførselsforbud, gaa ind paa, al Nederlænderne maa
indføre og sælge de samme Varer, som del er iilladt Kongens egne Un
dersaatter at indføre og sælge, hvis Nederlandene vilde tillade Kongens
Undersaatter det samme i Nederlandene. Det vilde være uhørt at ville
tvinge en snveræn Fyrste til al give Adgang for Varer, som han og hans
Undersaatter ikke behøvede. Ari.l kunde bevilges, dog skulde Slutningen
udelades, da den kunde udtydes, som om Kongen havde handlet mod
Trakiaterne. Art. 8 kunde ligeledes åntages, dog skulde her Udtrykket
T>mod Trakiaterne udstedte* udgaa og erstaltes med »mod denne Præli
minærtraktat«, da man ellers kunde mene, at Kongen ved al udstede
Toldrullen havde handlet mod Trakiaterne. Art. 9 og 10 vilde Kongen
antage, skønt han kunde have Grund til at kræve, at alle nederlandske
Paalæg paa alle fede og andre Varer fra Kongens Lande saa ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
