Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 1688. 26. Juni/6. Juli. Nr. 20.
ters Undersaaiter i Tide kunde indvette sig. Med disse 3 Maaneder og
Ratifikationstiden vilde det blive de 2 Aar, som det var befalet Lente at
forlange. I denne Artikel skulde tillige sættes: Kongens Undersaatter i
de forenede Nederlande og de forenede Nederlandes Undersaatter i Øster
søen, Danmark og Norge, saaledes at den blev gensidig. Art. 3 og 4
vilde Hop ikke gaa ind paa at udelade. Traktaten var lavet for Skip
pere og Matroser, der vilde have noget klart og tydeligt. Ved Art. 5 var
Hop med Hensyn til Defensions- og Exemtionsskibene ganske uimodtage
lig for alle Lentes Foreslillinger. Da Lente mærkede, at Hop ikke kunde
gaa ind paa at indrømme et nok saa ringe Antal, holdt han foreløbig
fast paa de 100 Skibe, hvorom saa baade Lente og Hop skulde indhenie
nærmere Instruks. Den Udvej, at Kongen beholdl alle sine Defensions
og Exemtionsskibe, mod at Generalstaterne saa fik Ret til at lægge
højere Told paa disse i Nederlandene, afviste Hop ogsaa. Paa Lentes
Henvisning til, ai Defensions- og Exemtionsskibene jo havde eksisteret i
mange Aar og at Nederlandene alligevel med Fordel havde kunnel drive
deres Handel paa Danmark og Norge, svarede Hop, at det særlig var
Forordningen af 1683, som var Generalstaterne besværlig. Om den 6.
Art. angaaende Ophævelsen af Forbuddet mod Indførsel af forskellige
Manufakturvarer stod der en haard Strid. Hop gik endog saa vidt, at
han erklærede, at hvis Kongen vilde forbyde Indførsel af alle Slags Varer,
vilde Generalstaterne gøre det samme og straks forbyde Indførsel af
Øksne og andet fra Danmark. Han gjorde slærkt gældende, at Kongen
jo kunde lægge en højere Told paa de Varer, hvis Indførsel han vilde
hindre, saa opnaaede han sin Hensigt, uden at den frie Handel krænke
des; saaledes gjorde alle andre Nationer. Lentes Forslag om, at Neder
lænderne skulde have Ret til at indføre de samme Varer, som Kongens
egne Undersaatter havde Ret til at indføre, afvisles ogsaa af Hop, der
henvisle til, at Kongens Undersaaiter havde Ret til at indføre alle Slags
Manufakturvarer til Nederlandene. Ligesaa afviste Hop Tilbuddet om,
saalænge Præliminærlraktaten varede, al ophæve Forbuddet mod Indfør
sel af forskellige Uldmanufakturer, som Lacken, Kirsey og Bay, da det
ikke betød noget, eftersom disse Varer efter Toldrullen først skulde for
bydes 1689. Han klagede ogsaa slærkt over, at efter den 1686 udstedte
Toldrulle var Indførsel af omtrent Halvdelen af de Varer, hvormed Ne
derlænderne handlede paa Danmark og Norge, forbudl. Ved Art. 7 og 8
blev Lente og Hop enige om, at de skulde være gensidige. Ved Art. 9 og
10 blev de, efterat Lente havde overgivet Hop en Fortegnelse over de
Toldpaalæg, der var sket i Nederlandene til Skade for Kongens Under
saatter, enige om, at hvis Kongens Undersaatter havde flere Besværinger
at fremføre, skulde disse afgøres ved Hovedforhandlingerne. Ralifikatio
nen skulde ske senest inden 2 Maaneder ’.
1 Rei. fra Lente 3’°/n 1687 (med Ekstraktberetn. om Konferencen M/n
1687) (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
