Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 21. 417
1688. 28. Sept.
Da Lente i Berlin samtidig indberettede, at Forholdet mellem Kur
fyrsten og Frankrig stadig blev daarligere, og at man egentlig maaite
betragte Alliancen mellem dem som brudt, kunde den danske Regering
vanskelig være blind for, at den fransk-dansk-brandenborgske Alliance
stod paa meget usikre Fødder og at Danmarks politiske Stilling derved
var blevel svagere end før. Det bliver derfor ret uforstaaeligt, at Chri
stian V og hans Raadgivere under disse Forhold gik til et Skridt, An
grebet paa Hamborg, der kunde forudses al ville vække slærk Uro i hete
Nordtyskland og skabe Danmark mange Fjender.
Lige siden Begyndelsen af 1685 havde der været Stridigheder mel
lem Hertug Georg 1 ithelm af Celle og Byen Hamborg. Disse gav igen
Anledning til indre Stridigheder i selve Byen, særlig mellem Borgemester
Heinrich Meurer, der med en Del af Raadet vilde have, ai Byen skulde
give efter for Hertugen, og Borgerskabel. Borgemesteren blev tilsidst
nødt til at træde tilbage fra sit Embede og hans Gods beslaglagdes. Han
begav sig derefter til Hertug Georg Vilhelm, der tog sig af hans Sag og
lod de hamborgske Besiddelser, Moorburg og Elbøen Moorwårder, besælte
Da Kurfyrsten af Brandcnborg sendte sin Gehejmeraad Canitz Ul Ham
borg for at mægle, foreslog Senatet i Febr. 1685 Borgerskabel at vælge
et 30 Mands Udvalg til i Forening med et Senatsudvalg at forhandle
med denne. Dette Udvalg tilrev sig efterhaanden en stor Del af Magien
i Byen, et Par af Udvalget, Skibsrederen Cordt Jastram og Købmanden
Hieronimus Snitger, kom til at spille en særlig fremlrædende Rolle i de
mokratisk Retning og blev derfor Genstand for Kejserens og Hertug
Georg Vilhelms Had. I København havde man lige fra Begyndelsen med
Opmærksomhed fulgt disse Stridigheder, da Hamborg stadig trods Pinne
bergrecessen af 1. Nov. 1619 ikke havde været at formaa til at hylde
Kongen. Man øjnede nu en Mulighed for al skabe et dansk Parti i Byen.
Kancelliraad Jacob Henrik Paulli, der opholdl sig i Hamborg som en
Slags hemmelig Agent, fik Ordre til at sætte sig i Forbindelse med de to
nævnte Borgere og Byens Syndicus Pohlmann, der antoges at være dansk
venlig, og meddele dem, at Kongen ikke vilde laale noget Indgreb i Bor
gernes Frihed og, hvis Borgerskabel ønskede dei, vilde hjælpe det mod
Hertug Georg Vilhelm. Aaret 1685 gik dog hen uden større Stridigheder.
Hertug Georg Vilhelm krævede som en Æressag Borgemester Meurers
Restilution, men det vilde Hamborg ikke gaa ind paa.
I Jan. 1686 blev Situalionen mere tilspidset, da Hertug Georg Vil
helm lod sine Tropper rykke ind i Vierlandene. Hamborgerne søyle at
drive dem tilbage, men led et Nederlag. Den danske Regering samlede
i Anledning af det brunsvig-lyneborgske Indfald i Vierlandene oqsaa
Iropper i Holsten for eventuelt at kunne gribe ind, idet den dog overalt
lod forsikre, at del kun skete for at sikre Grænsen i Tilfælde af Uroliq
heder. Paulli fik samtidig Ordre til at begive sig tilbage tfl Hamborq
og sammen med Resident Georg Lincker forestille de velsindede blandt
Raadog Borgerskab, hvor farligt Hertugen af Celtes Foretagende var, oq
love dem dansk Hjælp, hvis det blev nødvendigl. De skulde dog gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
