Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 1688. 28. Sept. Nr. 21.
Årene, og senere fik han Ordre til at sige til Kurfyrsten og dennes Mi
nistre, at Ludvig XIV vel ikke blandede sig i, hvilke Gesandler Kurfyr
slen ansalte eller iilbagekaldte hverken ved Rigsdagen eller andensleds,
men han kunde ikke andet end forbavses over den Partiskhed, Kurfyrsten
ved denne Lejlighed havde vist for Wienerhoffet ved saa offentligt at
straffe v. Jena med en vancerende Tilbagekaldelse og en eklatant Unaade,
alene fordi han havde søgt at oprelholde en god Forstaaelse mellem Ri
gel og Ludvig XIV og bevare den særlige Alliance,som denne havde med
Kurfyrsten. Resultatet blev da ogsaa, at Kurfyrsten vel opreiholdt Til
bagekaldelsen, men dog modtog v. Jenas Undskyldninger og tog ham til
Naade igen, ligesom han overfor Rébenac i Berlin og gennem Spanheim
i Paris segte at forklare og undskylde Tilbagekaldelsen. Ludvig XIV tog
ogsaa, væsentlig paa Tilskyndelse af Croissy, der for enhver Pris vilde
bevare Freden, mod Undskyldningerne og bevilgede endog Betaling af éi
Kvartals Subsidier, men hverken han eller Croissy gjorde sig dog Illu
sioner om Kurfyrstens virkelige Følelser; begge var klare over, at denne,
saasnart der gaves Lejlighed dertil, vilde erklære sig mod Frankrig.
Ludvig XIVgav derfor ogsaa i Juli 1681 Rébenac Ordre til ikke at fore
tage flere Henvendelser for at holde Kurfyrsten fast ved hans Forpligtel
ser mod Frankrig, men indskrænke sig til at iagtlage hans Handlinger
og de nye Engagementer, han maatte indgaa, og indsende Berelning
derom\ Forholdet blev dog i Kurfyrstens sidste Dage noget bedre. Der
opstod ikke flere større Divergenser, om end Kurfyrsten var noget mis
fornøjet med de Forhandlinger, Frankrig førte med Huset Brunsvig-
Lyneborg om en Alliance, for derved al skaffe sig en Erstatning, hvis
han skulde falde fra, og flere Gange beklagede sig stærkt over dem, sær
lig da han i 1687 var kommet i en rei skarp Slrid med Hertug Georg
Vilhelm angaaende det adelige Gods Gartow. Lige i Sluiningen af Kur
fyrstens Regering opstod der dog et Stridspunkt, der truede med at blive
skæbnesvanger for den skrøbelige Alliance. Kurfyrsten sluttede sig til
Opposilionen i Riget mod den af ham særlig forhadle Kardinal af Fur
stenbergs Valg til Koadjutor i Koln Stift, som Ludvig XIV ivrigt virkede
for, og vægrede sig i længere Tid ved at besvare dennes Notifikations
skrivelse om Valget. Korl før sin Død lod han sig dog bevæge til at
skrive til Furstenberg, men kun for al spørge om, hvorvidt denne vilde
antage Valget eller ej 3.
Da Kurfyrsten døde den 29. April 1688, beslod Alliancen mellem
Danmark, Frankrig og Brandenborg saaledes endnu, men det var klart
for alle, at den stod paa megei svage Fødder, og Spørgsmaalet blev nu,
hvorledes den nye Kurfyrsle vilde stille sig. Der var megei, der tydede
1 Pagés, anf. St. S. 593 ff. Urk. u. Actenst, XX. 1202, 1204 ff., 1209 ff., 1213,
1220, 1235. 2 Urk. u. Actenst. XX. 1210, 1218, 1221, 1224, 1227, 1279 f.
Pagés, anf. St. S. 601 f. 8 Urk. u. Actenst. XX. 1265—84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
