Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
1689. 15. Febr.
Nr. 22.
kast, der efler Gesandtens Beretning nok kunde have været antaget, men
alligevel ikke blev det. Da Ordrerne Ul Stiftamlmændene og disses Be
falinger til Købstæderne skulde lægges ved Aklerne i Kancelliet og saa
ledes i Fremtiden kunde produceres til Skade for Sverrigs Rettighed,
havde Gesandlen ikke kunnet nøjes med dem, men maatlet kræve en De
klaration af Kongen seiv. Gesandten havde overgivet et Udkast hertil,
som man fra dansk Side heller ikke havde noget imod, kun mente man,
at del kunde være nok, at Deklarationen udgik fra Kancelliel under den
ældste Raads Haand. Dermed var Sagen foreløbig slandset. Slockflelh
fik det Indtryk af Oxensliernas Fremslillinq, al Gesandlen søgte al op
hidse den svenske Regering og forestille den, al Deklarationen var en
absolut Nødvendighed. Oxenslierna erklærede tilsidst, at saasnart De
klarationen var i Orden, skulde der blive givet Ordre til, at den norske
Post uhindret maatte passere, men før kunde det ikke ske. Da Stockfleth
senere søgte at faa Oxenslierna til at opgive Deklarationen og holde sig
til Aflalen den 14. Jan., erklærede Oxenslierna, at den svenske ridende
Post ikke kunde ligestilles med den ikke ved nogen Traktat hjemlede
norske Post, som man forøvrigt ingenlunde havde villel forbyde Dan
mark, hvis der ikke fra dansk Side var bleven gjort Vanskeligheder med
den svenske ridende Post. Havde man simpelthen ladet den ride, havde
Sverrig ingen Deklaralion forlangt, men da man i Danmark søgte at
gøre Sverrigs Ret dertil disputabel, maatle Sverrig kræve en saadan. Da
Slockflelh dertil svarede, al saa kunde Danmark lade alt blive som hidlil
og søge en anden Vej for den norske Post, svarede Oxenslierna haardt,
at del kunde Danmark jo, men Sverrig vilde saa protestere mod Forbud
det mod den svenske ridende Post som et Traklatbrud; forøvrigt kunde
han ikke forslaa, al Danmark vilde gøre saa stort Væsen af den Sag, da
den ikke var af stor Betydning og Sverrig ikke tilsiglede at gøre Kongen
af Danmark imod 1. Da Regeringen i København paa delte Tidspunkt
ønskede at undgaa Strid med Sverrig, gik den nu ind paa at udfær
dige Deklarationen, saaledes som det ønskedes fra svensk Side, idet den
anerkendle Sverrigs Ret til at ordne Postgangen som det seiv vilde, og
nu, da Kongen af Sverrig for at faa Posten hurtigere frem vilde lade
den agende Post afløse af en ridende, blot i Henhold til Traklaterne gav
sine Embedsmænd Ordre Ul at rette sig herefler. Deklarationen ud
stedtes 15. Febr.
Eftersom Hans Kon. Mat.s af Sverrig extraordinaire envoyé,
ædle og velbyrdig Anders Leyonclaw, haver andraget, hvor
ledis hans konge og herre formedelst pacterne, som imellem
begge Deris Mat.s Mat.s, kongens til Danmark og Norge etc.
1 Rei. fra Stockfleth 2/a 1689 (Sverrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
