Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 1689. 20. Juni. Nr. 23.
tall, vilde Kongen lage Stænderne i sin Beskyttelse, for at de kunde blive
fri derfor 1.
I sin Betænkning fraraadede Fr. Ahlefeldl dog under de nuværende
Konjunkturer at gaa til Voldsomheder mod Hertugen, da der ikke var
forhandlet med Frankrig om Sagen og det kunde befrygtes, al denne
Magt, der i Øjeblikket arbejdede saa stærkt for Freden, ikke vilde anlage
sig Kongens Sag med det nødvendige Efterlryk, medens Modpartiet, der
kun søgte Anledning til Krig. kunde befrygtes al ville betragte Kongens
Optræden mod Hertugen som et Brud paa Fredene i Nimwegen og Lund,
hvori Hertugen udtrykkelig var optaget, og deraf tage Anledning til
eftertrykkeligt at tage sig af Hertugen ikke alene i denne Sag, men og
saa i de andre Stridigheder mellem Kongen og Hertugen. Ahlefeldl raa
dede derfor til al vente lidt, indtil man havde mere Sikkerhed for, om
det blev til Fred eller Krig’1.
Trods Ahlefeldls Fraraaden og den franske Ambassadør Martang is’
Anmodning om at vente lidt, besluttede Christian V og hans mere kri
gersksindede Baadgivere, særlig Konrad Revenllov, i Tillid til de med
Frankrig og Brandenborg sluttede Traktaler, sig til en mere skarp Op
træden mod Hertugen. Denne havde, da han stadig ikke fik nogel Svar
paa sin Skrivelse om Indkaldelsen af en Landdag, i en ny Skrivelse 25.
Juli meddelt Kongen, at han efter Kredsobersten, Hertugen af Celles Re
kvisiiion ikke havde ment at kunne undlade at sende det Kontingent,
som han efter Rigsbeslulningen i Regensburg skulde stille, og desuden
de Tropper, som han iøvrigl kunde undvære. Han haabede, at Kongen
ikke vilde tage del ugunstigl op, men indvilge i Udskrivningen af den af
alle Hertugdømmernes Stænder saa ofte forlangte Landdag, for at de
nødvendige Penge i Tide kunde blive bevilgede; det havde Stænderne
aliid været villige til, naar Nødvendigheden deraf forestilledes dem paa
en Landdag 8.
Herpaa svarede Kongen nu, at hans Repræsentanl paa Kredsdagen
havde forbeholdl ham Ret Ul al stille det holslenske Kontingent Ul det
brandenborgske Korps og kun med denne og andre Reservaiioner havde
underskrevet Kredsafskeden. Han havde derfor ikke kunnel tænke sig,
at Hertugen uden at meddele ham nogel derom og uden at søge Tilla
delse Ul Gennemmarch vilde sende sine Tropper gennem Kongens Land
og overlade dem Ul andre, da det var mod al sædvanlig Skik og Kreds
beslutningen heller ikke forpligtede Hertugen dertil. Tropperne skulde
jo i det hele først rykke op efter nærmere Rekvisilion: For at lette Un
dersaatlernes Byrder var Kongen villig til at stille hele Konlingentet of
sine Tropper og lade del sløde til det brandenborgske Korps, naar det
forlangtes. Han fandl derfor Hertugens Handling uforsvarlig. Af Kon
1 Chr. Vt. Fr Ahlefeldl Vi, 1. Stath. Ran.tzau 4/t 1682 (Inl. Reg.). 2 Fr.
Ahlefeldls Retænkning 5/i 1682 (Gehejmekonsejlets Ark.). 8 Chr. Albr. 1. Chr.
V 25/? 1682 (T. K. I. A. Hert. Chr. Albr.’s Rreve).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
