Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 447
sen, svarede Ahlefeldl, al Hertugen hidiil havde brugt Kontribulionerne
Ul sin egen private Nytte, skønt de udelukkende skulde anvendes Ul Her
tugdømmernes Defension. At udskrive en Landdag var umuligt, da der
skulde stiltes éns Proposition af Kongen og Hertugen og det kunde ikke
ske paa Grund af deres Uenighed 1. Da Kongen gik til at kræve Kontri
butioner af Hertugens egne Byer og Amler, klagede Christian Albrecht
direkte til Hertug Georg Vilhelm og anmodede om hans og Kredsens
Hjælp. Wackerbart fik ogsaa Ordre til at gøre Kongen og hans Minislre
alvorlige Foreslillinger, da ellers Kejseren, Rigel og Kredsen blev nødt til
at tage sig af Hertugen. Da det drejede sig om Hertugens Stilling som
tysk Rigsfyrste, kunde Striden heller ikke betragles som en »domestik<- Sag.
Wackerbart henvendle sig ogsaa Ul Grev Reventlov og Frederik Ahlefeldl,
der dog stadig nøjedes med at udlale deres Forundring over, al Hertug
Georg Vilhelm som en saa nær Slæglning af Kongen vilde blande sig i
denne Sag, der slet ikke kom ham ved. Striden var ikke ny, men over
20 Aar gammel. 1663 var der oprellel en Interimsreces, men den var
bleven ophævet i sidsle Krig. Wackerbart indrømmede, at han ikke
kendte Sagen saa nøje, men han fandt det dog noget belænkeligt, at man
trods den nedersachsiske Kreds’s og Hertug Georg Vilhelms Intercession
behandlede Hertugen haardere end før, ja ligefrem berøvede ham hans
Underhold. Hertug Georg Vilhelm havde ikke anden Hensigt end at
genoprette det gode Forhold mellem Danmark og Goltorp. Nogen særlig
Støtte fik Christian Albrecht saaledes ikke af Hertug Georg Vilhelm, der
tilsidsl nøjedes med at raade Hertug Christian Albrecht Ul at forestille
nogle Kurfyrster og Slænder sin Sag og bede dem om deres Raad 2.
Sverrig tog ogsaa noget lunkent paa Hertugens Klager. Den 23.
Sepl. skrev Karl XI til Christian V og anmodede ham om ai lade Her
tugen af Goltorp forblive i den Stand, som han efler Freden burde nyde.
Den svenske Gesandt i København gjorde ogsaa de danske Minislre Fore
stillinger i Anledning af Kongens skarpe Optræden mod Hertugen, og
den svenske Kancellipræsident Bengt Oxenstierna og Ornstedt havde en
Konfei ence med den danske Gesandt i Stockholm Herman Meyer, hvori
de hævdede, al denne Sag ikke faldl ind under de hemmelige Artikler i
Lund, og at Kongen af Sverrig var forpligtel til al yde Hertugea af Got
toip Garanti. Christian V afviste dog ganske Sverrigs Indblanding. Den
nuværende Kontribulionsstrid var en ren T>domestik« Sag, der ikke faldt
ind under Fredene i Roskilde og København, hvor der slet ikke taltes om
Kontribulionerne. Han henvisle Ul, at der i Traktaten i Lund udtrykke-
Ugstod,at ingen af Parlerne vilde blande sig i hinandens »domeslike* Af
Rel. fra Wackerbart t. Hert. Georg Vilhelm 12/s, 15/s 1682 (Gott. Arch.
Fase. 389). 2 Chr. Albr. t. Hert. Georg Vilhelm 27/s; Hert. Georg Vilhelm
t. Wackerbart 3Vs; Rei. fra Wackerbart 9/9, 12/9, ia/9 ; Hert. Georg Vilhelm t.
Chr. Albr. 22/9 1682 (Gott. Arch. Fase. 389).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
