Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 449
1689. 20. Juni.
hassadør Martangis, at Hertugen af Celle paa Kredsens Vegne vilde tage
sig af Hertugen, ogsaa i Slesvig, skrev Christian V til Kurfgrsten, at han
i saa Tilfælde regnede paa dennes Hjælp, da han absolut ikke vilde finde
sig i, at der kom fremmede Tropper til Holslen. Kurfgrsten svarede, al
han i hej Grad misbilligede Hertugen af Goltorps og Hertugen af Celles
Optræden, og hvis Celle gik til Fjendtligheder, vilde han gde Kongen
den traktatmæssige Hjælp 1.
Da Christian V senere lb. Okt. gav Rentemester Brandt Ordre 2 til
al belægge de gottorpske Amter og Stæder med militær Eksekution paa
Grund af de resterende Konlribulioner, eftersom det sidste Kvartal af
disse endnu ikke var betalt, klagede Hertug Christian Albrechl paang til
Kurfgrsten og bad ham give sin Resident i København Ordre til at gøre
Kongen alvorlige Forestillinger. Hertugen kunde godt se, at det var i
hans og hans Huses største Interesse at slaa i el venskabeligt Forhold til
Danmark og han ønskede inlet hellere, men naar Kongen vilde berøve
ham hans fra hans Fædre nedarvede Ret som suveræn Fgrste, kunde
man ikke fortænke ham i, at han søgte Hjælp hos Kejseren og andre
Mag ter, der havde paataget sig Garantien for Fredene 8. Ien ny Skri
vetse søgte Hertugen at paavise sin Ret i Kontributionssagen. Ved Peræ
qvationsrecessen af 5. Mai 1663 var det blevet ordnei saaledes,at Kongen
og Hertugen hver skulde opkræve Landeskatlerne i deres Amter og Bger,
kun Kontributionerne af de afdelte Fgrster, Prælater og Ridderskab skulde
indbetales i Landekisten og derefler deles ligeligt mellem Kongen og
Hertugen. Al Kontributionerne skulde bruges til Landets Forsvar vidste
Christian Albrecht meget vel, men begge Parter skulde være enige om,
hvor stor Defensionen skulde være. Indtil sidste Krig hjalp Hertugen
ogsaa til med Defensionen lige med Kongen, men nu havde Kongen ude
lukket Hertugen fra al Del i Defensionen af Landet til stor Skade for
Hertugen, da den kongelige Milits anvendles til at underlrykke ham.
Han vilde gerne anvende sine Kontributioner Hl at bggge sig en Fæst
ning og hverve en Hær til Landets Forsvar. Hvis Kongen vilde tillade
ham Udovelsen af hans gamle Rettigheder og indslille den befalede Ekse
kution, kunde Kongen være forsikret om. at Hertugen ikke vilde søge
sin Sikkerhed i udenlandske Forbindelser, men i Kongens Venskab 4. Her
iugens Skrivelser førte dog ikke til andet, end at Kurfgrsten som tidliqere
lovede sin Bistand til Slridens Bilæggelse.
Af størst Betydning var det, hvorledes Frankrig vilde stille sig. Da
Fiankiig havde garanteret Fredene i Roskilde og København, hvorpaa
Hertugens Suverænitet beroede, og i 1679 ved Freden i’ Fonlaineble.au
1 Chr. Vt. Kurf. Fr. Vilh. 12/ø 1682 (Geh. Reg.). Fr. Vilh. t Chr V M/9
1682 (Brandenborg AI), 2 Geh. Reg. • Rei. fra Gabel 29/,o (med Afskr.
af Hertugens Skr. t. Kurf. "3/io 1682) (Brandenborg B). 4 Hert. Chr. Albr.
t. Kurf. Fr. Vilh. u/u 1682 (Bil. t. Schneidebachs Rei. 2a/n) (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
