Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
Sag ved at erklære, at Kurfyrsten aldrig vilde lade Danmark i Slikken,
og opfordre Frankrig til ogsaa al afgive en Erklæring om, at Frankrig
i Nødsfald vilde stelle Danmark, belænkte Christian V sig ikke paa at
gaa skarpere frem mod Gottorp og anordne militær Eksekulion 1.
Meyercrone fik ogsaa den ene Ordre efter den anden til at forestille
Croissy den Fare, der truede Kongen fra Hertugen af Celle, og anmode
om Hjælp i paakommende Tilfælde, da Stillingen for Danmark blev sær
lig vanskelig, fordi Sverrig ogsaa begyndte al interessere sig for Hertugen
af Gottorp, hvad det ikke hidlil havde gjort. Hjalp Sverrig Gottorp, vilde
Danmark blive udsat for al blive angrebel fra lo Sider. Det rnaatle saa
enten skille sig fra Frankrig eller blive sat ud af Stand til ai hjælpe
Frankrig. Meyercrone skulde derfor indtrængende kræve en kategorisk
Resolulion om, hvad Danmark kunde vente sig af Frankrig. Det hjalp
dog ikke noget. Ludvig XIV troede ikke paa den store Fare for Dan
mark fra Brunsvig-Lyneborgs eller Sverrigs Side og mente, at hans Fore
slillinger sikkert vilde afholde Hertugen af Celle fra al foreiage sig noget 2.
Paa den anden Side fik Hertugen af Gotlorps Afsending stadig heller ikke
anden I rest af Croissy end, at Kongen og Hertugen maalle se i Minde
lighed at enes om Kontributionssagen. Ved at sende sine Tropper til
Hertugen af Celle, lade dem marchere gennem Kongens Land uden at
sperge denne, og ved at begære væbnel Hjælp af Celle havde Hertugen
ogsaa traadt Kongen for nær. Kom det i den Anledning Ul Strid, rnaatle
Frankrig hjælpe sin Allierede Danmark og kunde ikke hjælpe Hertugen.
I April 1683 vendte Haxthausen hjem, da der ikke var noget at udrette
i Paris3.
Hertug Christian Albrechi henvendle sig naturligvis ogsaa til Kejse
ren med Klager over Christian V’s Opiræden mod ham. Foranledigel
hei aj sendte Kejseren 10. Nov. Christian V el Dehorlalorium, hvori han
opfoi di ede denne til at afstaa fra sine ugrunde.de Prætensioner og gaa
Rettens Vej, hvis han havde noget al kræve hos Hertugen, Kejseren
havde udnævnt en Kommission, bestaaende af Kurfyrsten af Sachsen og
Hertugen af Sachsen-Lauenborg, til al bilægge Striden. Hertug Georg
1 ilhelm af Celle fik som udskrivende Fyrste i den nedersachsiske Kreds
Ordre til at holde et vaagenl Øje med Christian voldelige Optræden
mod Hertugen, hævde denne ved hans Rigsumiddelbarhed og Regaler og
i fornødeni Fald gøre Modsland mod Kongen, hvorlil de kredsudskri
vende Fyrster i den oversachsiske og frankiske Kreds skulde yde ham
Hjælp. delte Dehortatorium ikke frugtede noget, klagede Hertugen
paany til Kejseren og denne udstedte 10. Dec.1682 el nyt Dehortatorium,
Rei. fra Martangis 7b, 15A>, 22A> 1682. Urk. u. Actenst. XIX. 440, 445.
’„ Chr- Vt Meyercrone 12/9, 8/ 10 1682 (Geh. Reg.). Martangis t. Ludvig XIV 8Ao,
/io, -7/io 1682. Ludvig XIV t. Martangis 29/io, 5/u 1682. 3 Rei. fra Haxt
hausen t. Chr. Albr. 27io, 25/u 1682, 80/ 4 1683 (Gott. Arch. Fase. 394).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
