Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Forholdet mellem Kongen og Hertugen blev stadig daarligere og
daarligere. Da Christian Atbrecht ikke betalte den anden Rate af de
300,000 Rdlr., som han efler Traktaten af 12. Nov. 1680 skulde betale,
tog Kongen, der havde overladt den hertugelige Obligation paa de 300,000
Rdlr. til sin Broder Prins Georg, paa Prinsens Vegne Øen Femern, der
var sal i Pant for Pengene, i Besiddelse. Hertugen sendte i den Anled
ning Kongen en lang Skrivelse, hvori han, da han ikke kunde tro andet,
end at Kongens Haardhed mod ham skgldtes. at han ikke kendte de virke
lige Forhold, gav en udførlig Skildring af hele Konflikten, hævdede sin
Ret i Henhold til Traktaterne i Roskilde, København og Fontainebleau,
kaldte det, der var skei i Rensborg 1675, en Tragedie og gennemgik
alle Kongens Overgreb mod ham i Konlributionssagen. Han var derved
blevet tvunget til at klage til Kejseren og den nedersachsiske Kredsdag,
og da Kongen egenmæglig havde laget alle Kontributionerne af hans
forarmede Undersaatter, var han ogsaa blevet sat ud af Stand til at be
tale de 300,000 RdlrA
Christian V svarede skarpt herpaa, al naar Hertugen klagede over
sin nuværende elendige Tilstand, maatte han huske paa, at denne kan
skgldtes ham seiv og hans daarlige Raadgivere. Ved sine Traktater med
Sverrig efter 1660 havde han paataget sig Forpligtelser, der afgjort stred
mod hans Unionspligler. Da han 1674- havde sluttet Traktat med Sver
rig, der blev erklæret for Rigsfjende, og slod i Begreb med al indtage
fremmede Tropper i sit Herlugdømme, kunde Kongen kun betragle ham
som aaben Fjende og havde hafl god Ret til at behandle ham som saa
dan, men havde dog nøjedes med foreløbig at besætle nogle af hans Fæst
ninger. Hertugen havde da godvillig sluttet Traktaten i Rensborg, rati
ficeret den og endog takket Kongen for del, som han nu kaldte en Tra
gedie. Da Hertugen ingenlunde savnede Midler til at betale de 300,000
Rdl., var det kun rimeligt, al Kongen havde sal sig i Besiddelse af Pantet
og overdraget det til sin Broder. Kongen forsvarede sin Optræden i Kon
tributionssagen. Kontributionerne skulde efler Rensborgiraktalen, der
ikke var ophævel paa delte Punkt, indbetales i Landekisten og udeluk
keude anvendes til Landets Forsvar. Naar Kongen nu krævede Kontri
butionerne for 3 Aar paang betalt af Hertugens Amter og Stæder, uagtet
de allerede var betalt Ul Herlugen, skgldtes det, at Hertugen ikke havde
betalt dem ind til Landekisten, men seiv brugt dem, og saa maatte Under
saatterne hæfte for dem. Hertugen svarede herpaa, at han oprigligt øn
skede at leve i godt Venskab med Kongen; hans Traktater med Sverrig
havde været af udelukkende defensiv Natur, og han havde 1675 aldrig
haft til Hensigt at optage fremmede Folk i sine Fæstninger eller at del
lage i Krigen. Han maatte stadig hævde, at han var berettiget Ul Halv
delen afKontributionerne og al Kongens egenmægtige Udskrivning af Kon
1 Hert. Chr. Albr. t. Chr. V 9/u 1683 (T. K. I. A. Hert. Chr. Albr.’s Breve).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
