Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 1689. 20. Juni. Nr. 23.
sten havde paa tidligere Klager fra Christian Albrecht svaret, at han lige
som hidiil gerne vilde bidrage Ul at faa Striden bilagt, men Hertugens
Klager allevegne og hans skarpe Skrivelser førte ikke til Maalet. Det
kunde heller ikke ngtle, at Christian Albrecht før Forhandlingernes Be
gyndelse stillede Fordringer, som man vidste at Kongen absolut ikke
vilde gaa ind paa. Det bedste for Hertugen var al faa en Overenskomst
i Mindelighed med Kongen, at gribe Ul andre Planer vilde sikkert bringe
ham mere Skade end Fordel 1. Da Christian Albrecht nu paany klagede
over Inddragningen af hans Del af Slesvig og over Kongens skarpe Op
træden mod ham og hans Embedsmænd og meddelte, at han vilde bringe
Striden for Rigsforsamlingen i Regensburg, lovede Kurfyrsten ogsaa at
give sil Gesandlskab i Regensburg Ordre til at støtte Hertugen, men bad
paany indlrængende denne om at undgaa alle skarpe Ord og Trusler\
Trods disse Advarsler Ul Hertug Christian Albrecht var Kurfyrsten
dog alt andet end tilfreds med Christian V’s skarpe Oplræden mod denne,
der dog var tysk Rigsfyrste. Under de Forhandlinger, der i Løbet af Som
meren 168b fandt Sted mellem Danmark, Brandenborg og Brunsvig-Lyne
borg om Angreb paa og Erobring af de svenske Besiddelser i Tyskland,
søgte baade Kurfyrsten og de brunsvig-lyneborgske Herluger at faa Stri
den mellem Kongen og Hertug Christian Albrecht ud af Verden. De vilde
ikke lade Danmark faa noget af de svenske Besiddelser i Tyskland, men
lade det faa hele Herlugdømmet Slesvig og garantere Kongen det, mod
at denne saa gav Hertug Christian Albrecht Grevskaberne Oldenborg og
Delmenhorsl som Erstatning. Det var del brunsvig-lyneborgske Forslag.
Det vilde man naturligvis ikke gaa ind paa fra dansk Side. Man kræ
vede principie.lt ogsaa en Del af de svenske Besiddelser i Tyskland, men
kunde det ikke opnaas, skulde Danmark have hele Slesvig og Holsten.
Kongen mente, at Hertug Christian Albrecht i Stedel skulde have Halv
delen af Herlugdømmet Bremen, men vilde Brunsvig-Lyneborg absolut
ikke gaa ind paa det, vilde han give Hertugen Grevskaberne Oldenborg
og Delmenhorsl med Perlinenlier i Sledet for hans Del af Slesvig og
Holsten. Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg skulde dertil lægge saa
meget, at Hertugen fik fuld Erstatning. Baade ved de Forhandlinger,
der i Juni—Juli fandt Sted i Berlin og ved de Forhandlinger med den
brunsvig-lyneborgske Gesandt Wackerbarl, der fandt Sted i Itzehoe, foreslog
Brunsvig-Lyneborg et Mageskifte mellem Kongen og Hertugen, saaledes
at Kongen fik hele Slesvig og Holsten med Undtagelse af Kiel, Bordesholm,
Cismar, Tritlau, Reinbeck, Steinhorst og Tremsbuttel Amter, som Her
tugen skulde beholde med Sæde og Slemme paa Rigsdagen. Da de Danske
1 Hert. Chr. Albr. t. Kurf. Fr. Vilh. 8/s, Ve 1683; Kurf. Fr. Vilh. t. Hert.
Chr. Albr. “eU, 21 /s, 22/io 1683 (Gott. Arch. Fase. 395). 2 Hert. Chr. Albr.
t. Kurf. Fr. Vilh. 18/t, Vio 1684, Kurf. Fr Vilh. t. Hert. Chr. Albr, 24/io 1684
(Gott. Arch. Fase. 395).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
