Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 1689. 20. Juni. Nr. 23.
ophæves. Begge Parter forbeholdl sig Successionsrei i de afslaaede Dele
i Tilfcelde af den anden Linjes Uddøen.
Christian V var dog ikke tilfreds med dette Udkast. Han vilde ikke
lade Hertugen faa Oldeslo og vilde ikke afslaa Trittau Amt uden Beta
ling af den Sum, som han havde betalt Hertugen af Pløn og hans Bro
der. Han vilde heller ikke overtage Hertugens Gæld, som denne seiv
maatte betale, da Kongen næppe fik saa store Indlægler igen, som han
mislede ved at afslaa Oldenborg, Delmenhorsl og Jever. Han vilde
heller ikke forpligle sig til ikke ai bggge Fæslninger i sin Del af Hertug
dømmerne og kunde ikke finde sig i, al Hertugen i Holsten fik Tilladelse
til at anlægge en Fæslning eller bygge sig en befæslet Residens, der var
Ug med en Fæslning, da han jo kun beholdt en ringe Del af Holsten og
fik baade Residens og Fæslninger i Oldenborg og Delmenhorsl. Konfiis
kationerne mod Hertugens Embedsmænd vilde Kongen ikke opgive, da
han havde haft stærke Grunde til dem; Embedsmændene maatte i all
Fald seiv henvende sig til ham derom. Jever vilde Kongen kun afstaa
til Hertugen mod Satisfaktion i Skaane eller paa anden Maade. Skulde
Anhalt have Erstatning for sin Fordring paa Jever, maatte Kurfyrslen
udrede den, saaledes som han tidligere havde tilbudl. Anloges disse Til
bud ikke af Hertugen inden 4 Uger, skulde Kongen være beretliget til al
sætte sig i Besiddelse af Hertug Christian Albrechts Del af Holsten, Slor
marn og Ditmarsken, ligesom det var sket i Slesvig, og beholde den til
alle Tider, uden at Hertugen kunde kræve Ækvivalent derfor. Branden
borg og Brunsvig-Lyneborg skulde yde Garanti herfor 1.
Da de Forhandlinger om en Koncert mellem Danmark, Branden
borg og Brunsvig-Lyneborg med det Formaal at fordrive Sverrig fra
Tyskland, hvori Opgøret mellem Kongen og Hertugen indgik, ikke førte
Ul noget, faldt Mageskiftetankcn foreløbig bort. Paa Kurfyrstens Tilbud
om at mægle i Striden svarede Kongen imødekommende, men erklærede,
at del var Hertugens egen Skyld, at det ikke var kommet til en mindelig
Forhandling, og al han ikke kunde indlade sig i videre Forhandling
om Inddragelsen af Slesvig 2.
Efter Afslutningen af den 20aarige Stilsland mellem Riget og Frank
rig skrev Kejseren til Christian V, at da den ved denne Stilsiand skabte
almindelige Fred kunde blive forstyrret ved Kongens Stridigheder med
Gollorp og Anhalt, opfordrede han ham til at bilægge disse Stridigheder
og restituere de to Fyrsler i deres Relligheder. Christian V svarede her
paa med at henvise til, at Hertugen, skønt han var Kongens Vasal, sta
dig havde forbundet sig med dennes Fjender, ikke villet anerkende Rens
borgtraktaten, skønt denne ved Fontainebleaulraktaten kun var ophævel
1 Det af Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg overgivne Udkast til Forlig
og Kongens Beraærkninger dertil % 1684 (Geh. Beg.). Jvfr. ovfr. S. 252 ff.
2 Chr. V t. Fr. Ahlefeldt 1,1,’9 1684 (Geh. Beg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
