Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 1689. 20. Juni. Nr. 23.
noget mere forsonligt. Det varede dog ikke længe, inden det mere ufor
sonlige Parti igen fik Overhaand i Kongens Raad, og Ahlefeldt seiv er
klærede i Kongens Navn til Brandt, at da Hertugen ved sine Inlriger
havde skadet Kongen saa meget, vilde det, at restituere ham i hans Be
siddelser, være at sætte en Slange ved sin egen Barm. Kongen vilde
derfor absolul beholde hele Slesvig og sin nuværende Del af Holsten,
men vilde ellers gerne antage Kurfgrstens Mægling. Han stod ved sine
Tilbud i Itzehoe og vilde ogsaa forhandle om andre Betingelser, men
ventede ikke noget Resultat af Forhandlingerne 1.
Kejseren havde imidlerlid 12.Aug. 1681 udfærdiget et ngt Kommis
sorium til Kurfgrsterne af Brandenborg og Sachsen og Hertugerne af
Brunsvig-Lyneborg om al undersøge Striden mellem Kongen og Hertugen
og afsige Kendelse i den. Dette Kommissorium kom først Kurfyrsten af
Brandenborg i Hænde i de førsle Dage af Jan. 1685. Kurfyrsten med
delte straks sine Medkommissærer og Christian V Indholdel af det kejser
lige Kommissorium, men Christian V svarede 21. Jan., at han vanskeligt
kunde antage den kejserlige Kommission, da Kejseren ved at udstede for
skellige Dekreter og Mandater til den nedersachsiske Kreds og til Rigs
dagen saa al sige havde dømt Kongen uhørt, og da Brunsvig-Lyneborg
ogsaa havde vist sig meget partisk i denne Sag. Da det hele desnden
var en ren domestik Sag, der burde paadømmes efter de gamle Arveover
enskomster, og da Sagen siden Udstedelsen af Kommissoriel hell havde
forandret sig, bad han Kurfyrsten udvirke ved Kejserhoffet, at der ikke
mere trængtes paa med denne Kommission, eftersom Kongen jo allerede
havde antaget hans og Kurfyrsten af Sachsens Mægling i den holsienske
Kontributionssag 2. Kurfyrsten underreltede straks sine Gesandter i Wien
om Indholdel af Kongens Skrivelse og bad dem tale med de kejserlige
Minislre om Sagen 3.
Den goltorpske Sag behandledes nu videre paa Rigsdagen. Straks
da Christian V havde faaet Underretning om, at det kejserlige Kommis
sionsdekret var kommet til Diktatur paa Rigsdagen, havde han skrevet
til den brandenborgske Gesandt Carl Schonbeck, der ogsaa førte det
danske Votum, om alvorligl at beklage sig over de i Dekretet bragle
skarpe Udtryk, særlig da det, som Kongen havde foretaget sig i Slesvig,
slel ikke vedkom Riget. Da Sagen tidligere var blevet anerkendl som
domestik og Hertugens holstenske Amter nu var blevne befriede for al
Indkvarlering, haabede Kongen, al Rigsdagen ikke vilde foretage sig no
get paa Grundlag af dette Dekret 4.
Da Meyercrone i Paris havde indberettel, at Croissy til de svenske
1 Fr. Brandt t. Kurf. Fr. Vilh. 24/u, 2/is 1684 (Urk. u. Actenst. XXII. 297).
2 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr, V 12/i 1685 (Brandenborg AI). Chr. Vt. Kurf. Fr.
Vilh. 27/i 1685 (Geh. Reg.). 3 Urk. u. Actenst. XXII. 295. 4 Chr. V.
t. Schonbeck 13/e 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
