Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 1689. 20. Juni. Nr. 23.
tede sig af, og raadede indtrængende Hertugen til at vise Eftergivenhed.
da han ikke saa, hvorledes man kunde bringe Christian V til fuldslændig
Restilution. Del var i saadanne Tilfælde ikke nok at være overbevist om
sin Ret, man maatle ogsaa have Midler til al gennemføre den. Hertug
Christian Albrecht erklærede dog standhaftigt, at hverken Fare eller Nød
nogensinde kunde bevæge ham til at give Afkald paa sin Del af Slesvig 1.
Paa Rigsdagen i Regensburg segte Kurfyrsten ogsaa af al Magt at hindre,
at man greb Ul voldsomme Midler mod Danmark. Da Fyrstekollegiet
havde vedtaget et haardere Conclusum, der krævede Restilution af Sles
vig, vedtog Kurfyrstekollegiet, væsentlig paa Kurfyrstens Foranledning,
et Conclusum om, at Rigsdagen skulde opfordre Kejseren til hos Kongen
af Danmark at arbejde for, al Stridighederne blev bilagte i Mindelighed,
og hertil slultede tilsidsl baade Fyrstekollegiet og Stæderne sig s.
Kurfyrsten søgte dog samtidig at bevæge Christian V til Eftergiven
hed, men denne hævdede stadig, at om en Restilution af Slesvig kunde der
absolut ikke blive Tale: Kontributionssagen var ei indre Ånliggende; i
Striden herom vilde han anlage Brandenborgs og Sachsens Mægling, men
ikke anerkende en kejserlig Kommission *. Da Christian Albrecht i Hen
hold til det 11. Aug. vedtagne Reichsgutachten i Okt. ansøgte Kejseren om
at faa en ny Kommission udnævnt, denne Gang bestaaende af Kurfyr
sterne af Brandenborg og Sachsen og Hertugen af Wolfenbuttel, fik den
danske Gesandt i Wien Breitenau Ordre til at søge at hindre del, da
Christian Albrecht kun vilde have denne Kommission for al kunne vælte
al Skylden over paa Kongen, og de danske Gesandler i Berlin og Wolfen
bultel fik Ordre til at anmode Kurfyrsten og Hertugen om al afslaa
Kommissionen, hvilket baade Kurfyrsten, Hertugen af Wolfenbuttel og
Hertug Georg Wilhelm ogsaa lovede at ville gøre 4, og Breitenau fik der
efter Ordre til ved Kejserhoffel at erklære, al hvis man vilde overdrage
Kommissionen til andre, vilde Kongen ikke underkaste sig den h.
Imidlertid havde Kejseren i Henhold til det vedtagne Reichsgutachten
genoptaget den holstenske Sag, og del kejserlige Gehejmeraad besluttede
at se at faa Sagen ordnet paa venskabelig Maade. Breitenau fik ogsaa
Ordre til at erklære, at Kongen ganske vist helst havde sel, al det var
forblevet ved Kurfyrsterne af Brandenborgs og Sachsens Mægling, men
hvis Kejseren i Henhold til Rigsbeslutningen vilde overtage Mæglingen,
vilde Kongen ogsaa gaa ind derpaa i det Haab, at Kejseren vilde lage
Brandenborg og Sachsen med som Mæglere og ikke vilde paatvinge Kon
1 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. Albr. 9A, sø/i, 26A, 7e 1685. Hert. Chr. Albr. t.
Fr. Vilh. 29/ø 1685 (Gott. Arch. Fase. 395). Urk. u. Actenst. XXII. 302, 309.
2 Urk. u. Actenst. XXI. 397. Reichsgutachten 11 /21 Aug. 1685 (Londorp, Aeta
publ. XII. 487). 3 Chr. Vt. J. H. Lente i Berlin 6/s 1685 (Geh. Reg.).
4 Chr. V t. Breitenau, J. H. Lente og A. W. Haxthausen 3 7io, t. Haxthausen
28/n 1685 (Geh. Reg.). 8 Chr. V. t. Breitenau V12 1685 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
