Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 469
ved Hamborg, og foreslog i Sledet Itzehoe1 . Den kejserlige Anrnodning
kom endelig lidi ind i Marts, men Kejseren anmodede samtidig om, al
Brunsvig-Lyneborg tillige maatte komme med som MæglerV Denne Be
gæring salte Kurfyrsten i stor Forlegenhed. Croissy havde erklæret til
Spanheim, at Frankrig gerne saa Striden mellem Kongen og Hertugen
bilagl og heller ikke havde noget mod Brandenborgs og Sachsens Mæg-
Ung, men det kunde ikke udove nogen Tvang mod Danmark for at faa
det til at antage Brunsvig-Lyneborgs Mægling 8. I Berlin klagede den
brunsvig-lyneborgske Minister slærkt over, ai Danmark ikke vilde antage
Brunsvig-Lyneborgs Mægling, det maatte næsien opfaltes som en forscet
lig Modvilje. Hertugen maatte dog ligesaa vel som Kongen have Bel til
at vælge nogle MæglereV Da Georg Vilhelm og Ernst August underret
tede Hertug Christian Albrecht om, at Christian V havde afslaaet deres
Mægling, og ønskede at vide hans Mening herom, erklærede Christian
Albrecht, at han ikke vilde indlade sig paa nogen Forhandling, uden at
de kom med som Mæglere. De brunsvig-lyneborgske Hertuger henslillede
derefter til Christian Albrecht at afgive en offentlig Erklæring herom
under Henvisning til, at han, da Kongen havde faael de Mæglere han
ønskede, ogsaa maatte have Ret til at vælge nogle. De fastholdl overfor
Kurfyrsten deres Krav om at deltage i Mæglingen og afviste et fra bran
denborgsk Side fremsal Forslag om, al de skulde nøjes med at sende en
Gesandt til Mødet for at have Opsigt med alt og varetage deres Interes
ser, men opgive at tage Del i selve Mæglingen 5.
Hertug Christian Albrecht retlede nu en Skrivelse til Kurfyrsterne
af Brandenborg og Sachsen og Kejseren, hvori han gennemgik hele Stri
den og henviste til, at efter Rigsbeslutningen skulde de brunsvig-lyne
borgske Hertuger med som Mæglere, og det maatte han holde fast ved.
Ved Forhandlingerne maatte han kræve fuldslændig Restitution, Satis
faktion for lidt Skade og Sikkerhed for Fremtiden. Da man fra dansk
Side havde nævnet Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst som et pas
sende Ækvivalent for del herlugelige Slesvig, maatte han gøre opmærk
som paa, at Besiddelsesretten til en Del af Grevskaberne var omstridt, og
at Danmark ikke kunde præstere Eviction. Grevskaberne var nu ogsaa
stærkt ødelagte og indbragle, seiv naar de var i god Stand, kun det halve
af hans Del af Slesvig. Seiv den haardeste Nød kunde derfor ikke be
væge ham til at give Afkald paa sil Arveland.
1 Kurf. t. Hoverbeck 9/2 1687, Hoverbeck t. Kurf. V* 1687 (Urk. u.
Actenst. XXII. 379 f.). 2 Kejs. t. Chr. V 18/a8 Febr. 1687 (Kejseren AI).
Christian V takkede 5. April for Tilbudet, som han modtog, men han maatte
anse Brunsvig-Lyneborgs Mægling for overflødig, det vilde kun gøre Sagen mere
indviklet (Geh. Reg.). 8 Spanheim t. Kurf. Va 1687 (Urk. u. Actenst. XXII.
379). 4 Rei. fra Lente 15/i 1687 (Brandenborg B). 5 Hert. Georg Vilh.
og Ernst August t. Chr. Alhr. M/i, 20 V, 24/a 1687; Chr. Albr. t. Georg Vilh. og
Ernst Aug. 2/2 1687 (Gott. Arch. Fase. 389).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
