- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Ottende Bind. 1683-1689 /
475

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

475
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
ligere Gesandt ved Kejserhoffet Christoph Gensch v. Breilenau, der var
særlig inde i de goltorpske Stridigheder. Disse fik Ordre til at møde i
Allona i Slnlningen af Okt. Saasnart de respektive Faldmagter var be
fundne i Orden, skulde de forhandle med Mæglerne om, hvorledes For
handlingerne skulde føres. De skulde straks erklære, at da Kongen hele
Tiden havde holdt paa, at han ikke kunde give Slesvig tilbage, haabede
de, at Mæglerne havde rneddell Hertug Christian Albrecht dette og al
denne havde opgivet Kravet derom. De skulde derefler afvenle nærmere
Forslag og indberette dem til Kongen. Holdt Hertugen fasl paa at ville
have sin Del af Slesvig tilbage eller Erstatning derfor i Holsten, skulde
de bestemt afslaa begge Dele og erklære, at deres Instruks ikke tillod
dem al forhandle herom. Var det Hertugens Alvor at komme til el For
lig med Kongen, maalte han forlange Erstatning andensteds. Hvis Mæg
lerne spurgte om, hvad Vederlag Kongen vilde give, maatle de erklære,
al Kongen vilde give Vederlag i Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst,
skønt det var hans Slamlande og de laa saa belejligt for ham og var af
saa fortrinlig Beskaffenhed, og skønt Hertugen efter hele sin Opførsel
ikke forljenle at faa saa anselige Lande. De skulde paa enhver Vis
hævde Kongens Slandpunkt i Striden med Hertugen og hans Ret til at
inddrage Hertugens Del af Slesvig. Gennem en tredje Person maalte de
lilkendegive de herlugelige Ministre i Altona og andensteds, al saafremt
de vilde fremme denne Forhandling, skulde ikke alene alt, hvad de hid
lil havde gjort, være glemt, men de skulde ogsaa faa deres inddragne
Godser tilbage eller Erstatning derfor1.
Som Repræsentant for Kurfyrsten af Brandenborg, hvis Holdning
vilde blive af væsenllig Betydning for Kongressens Forløb, rnødle den
nes da mest betroede Raadgiver Gehejmeraad Paul v. Fuchs. I Instruk
sen paalagdes det ham, da begge Parler stadig stod fast paa deres ex
treme lordringer, al virke for el rimeligt og anstændigt Mæglingsforslag.
Han skulde forestille de danske Gesandter, at Hertugen seiv ganske vist
var værgeløs, men at Sverrig i Nødsfald vilde lage sig kraftigl af ham,
og at han, da Sympathien gennemgaacnde var paa hans Side, ogsaa
kunde regne paa Hjælp af andre Magler. Omvendt skulde han forestille
Hertugens Gesandter, at Hjælpen fra Udlandet ikke var helt sikker, og
seiv om Hertugen fik en saadan, vilde hans Land blive Krigsskuepladsen,
og hans Forbundsfæller maatle ogsaa belønnes for deres Hjælp. Et For
lig paa rimelige Belingelser med Christian V vilde derfor være at fore
trække\ Som Repræsentant for den tredje Mægler, Kurfyrsten af Sach
sen, mødte Friherre Albrecht Friedrich v. Hunicke. For Hertugen af Got
lorp mødte den goltorpske Regeringspræsident Gehejmeraad Joachim
Ahlefeldt og Vicekansler Andreas Ulcken.
1 Instruks for Ehrenschild og Breitenau 18/io; Fuldmagt som befuldm.
Ministre 18/io, som Envoyés extraord. 15/u 1687 (Geh. Reg.). 2 Instr. f.
Fuchs 27/io 1687 (Urk. u. Actenst. XXII. 395).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/8/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free