Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Da Karl XI i Efteraarei 1681 fik Meddelelse om, at der skulde hol
des en Kongres i Altona Ul Bilæggelse af den gottorpske Slrid, beslut
lede han at Iræde mere energisk op overfor Danmark og pointere, at
denne Sag ikke kunde ordnes uden om Sverrig. Den 1. Nov. overgav
hans Gesandt i København Anders Legonclo en Memoire, hvori Karl XI
ndlalte sin Glæde over, al Kongressen i Altona var kommet i Stand, og
Haabel om, al Christian V ved denne Forhandling vilde give Prøver
paa sit faste Venskab mod Sverrig og vise Retfærdighed og Billighed
overfor Hertugen og restituere denne i den Stilling, som de nordiske
Frede gav ham Bel til. Sverrig var slærkl interesseret heri, baade fordi
det ikke kunde taale noget Brud paa disse Frede og fordi det sammen
med andre Magter havde garanteret Hertugen. Karl XI kunde derfor
kun indtrængende anmode om, at Christian V vilde belragte de nordiske
Fredes ukrænkede Opretholdelse som en ligesaa viglig Sag som han og
behandle Sagen paa en nabovenlig og retfærdig Maade1.
Denne Memoire vakte stor Uro i København. En Afskrifl af den
tilligemed et Udkast til Kongens Svar sendtes straks til Megercrone i Pa
ris, Chr. Lente i London og J. H. Lente i Berlin. Paa Grund af den
truende Tone maatte Kongen tro, at del var Sverrigs Hensigt, i Forening
med Kejseren og Generalstaterne, i alt Fald Prinsen af Oranien og nogle
af Generalstaterne, at hindre Traktaterne i Altona, for at man senere
kunde brage den gottorpske Sag til Opvækkelse af en ng Krig. De skulde
derfor erklære, at Kongen vilde gøre alt hvad han kunde for at faa et
heldigl Resultat ud af Forhandlingerne i Allona, saafremt det kunde ske
uden Ruin for hans Land og uden Krænkelse af hans kongelige Respekt,
men krævede Hertugen Tilbagegivelse af Slesvig eller stillede han andre
uantagelige Vilkaar, saa del af den Grund kom Ul Strid og Sverrig eller
andre angreb Kongen, haabede denne, at de Ire Magter vilde hjælpe ham 2.
Christian V, der ikke vilde svare Legonclo direkte, men vilde afgive
sil Svar gennem den danske Gesandt i Stockholm Chrislian Stockfleih,
havde først bestemt al lade Ordren til denne afgaa 5. Nov., men beslut
tede siden først at forelægge Svaret for Ehrenschild, der ansaas for den
mest kgndige i Udenrigspolitiken, og høre hans Mening derom. Ehren
schild billigede Svaret og 19. Nov. fik Stockfleih Ordre til at søge Au
diens hos Bengt Oxenstierna og paa Kongens Vegne erklære, at Chri
stian V meget vel huskede, hvad der i Fredene i Roskilde og København
var stipuleret angaaende Hertugen af Gottorp, men Kongen af Sverrig
huskede sikkert ogsaa, at Sagen havde faaet et helt andei Udseende ved
de siden mellem Christian Vog Hertugen sluttede Traklaler, særlig Trak
taten i Rensborg og Freden i Fontainebleau, og det var disse to Traktater,
1 Leyonclos Memoire (overl. Vn 1687) (Sverrig A II Akt. fra Forh. m.
Wellingk og Leyonclo 1685—94, 1696). 2 Chr. V t. Meyercrone, C. Lente
og J. H. Lente Vn 1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
