Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Herpaa svaredes ikke skriftligt fra dansk Side. Christian V med
delie kun mundlligl Leyonclo, at skønt han ikke manglede Materiale til
at svare særlig angaaende Rensborglraktaten og Forstaaelsen af den
mellem Danmark og Frankrig alene sluttede Separatartikel til Fontaine
bleantraktaten, vilde han dog ikke indlade sig paa en Skriftveksling, der
kun kunde vække Strid, særlig da Sagen nu var bragl for Mæglere1.
Dermed ophørte Skriftvekslingen mellem de to Magter. Man kunde
i København ikke godt andet end belragte de svenske Memoirer som en
Slags Krigstrusler, men tog dog foreløbig ikke disse saa alvorligl, da man
mente, at Sverrig ikke var i Stand til at føre nogen Krig, hvad del i Øje
blikket heller ikke var. Karl Xfs Inslruktion for Wellingk var da heller
ikke særlig krigersk holdt. Han skulde indfinde sig ved Forhandlingerne
i Altona, saa ofte han fandt del ønskeligt, og som Legitimaiion herfor
anføre dels Fredene i Roskilde og København, hvori Hertugen af Got
lorps Stilling var en af Hovedartiklerne, dels den Garanti, Sverrig havde
paataget sig for Hertugens Ret. Da Karl XI saaledes var stærkt interes
seret i Forhandlingerne, kunde han kræve at blive holdt underrettet om
disse og at blive hørt. Wellingk skulde derfor drøfte Sagerne i Fællesskab
med de gollorpske og brunsvig-lgneborgske Ministre, men selve Deduk
lionerne i Striden skulde de gollorpske Ministre have Hovedindflgdelsen
paa. Wellingk skulde kræve Restitution og Salisfaklion for Hertugen,
men denne skulde seiv specificere den sidste. Seiv om saaledes Wellingks
Rolle herefter væsenllig skulde være iagttagende og raadgivende, kom
han dog, til Dels i Kraft af sit Naturel, snart Ul at spille en meget frem
trædende Rolle. De gollorpske Ministre foretog sig intet uden først at
have raadslaaet med ham og de brunsvig-lgneborgske Ministre, og i
disse Raadslagninger var det Wellingk, som var den afgørende, og efter
haanden som Forhandlingerne skred frem, blev det mere og mere klart,
at de egentlig forhandlende var Danmark og Sverrig 2.
I den første Halvdel af November samledes de forskellige Gesandter
i Hamborg og Altona. Da den brandenborgske Repræsenlant Fuchs var
kommet til Hamborg 7. Nov., søgte Ehrenschild og Breitenau straks en
Samtale med ham. Da han meddelte disse, at han ventede, al begge
Parter, som sædvanligt ved saadanne Forhandlinger, vilde Utstille Mæg
lerne deres Fordringer, erklærede de, at de ikke var instruerede dertil;
Forhandlingen var jo ikke foranlediget af Kongen, men af Mæglerne, og
del var heller ikke Kongen, som søgte noget, han maalle afvente hvad
Hertugen vilde foreslaa. Fuchs meddelte ogsaa, at de gollorpske Ministre
ikke var fornøjet med de Pas for dem, som man i København havde lil
stillet den brandenborgske Gesandt i København Hoverbeck. De vilde
have indsat en Passus om, al de gollorpske Ministre, der brugtes ved
1 Chr. V1. Stockfleth 8/i 1688 (Geh. Reg.),
lingk 26/io 1688 (Sv. hist. Tidskr. 1895. S. 264 f.).
Inslruktion for Wel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
