Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
Nr. 23. 1089. 20. Juni.
maalle holde en kostbar Krigsrustning og maatte være forberedt paa, at
Striden kunde føre tit Krig. Kurfyrsten var Kongens oprigtige Ven og
ansaa en fredelig Bilæggelse for det absolul heldigsle for Kongen, og en
saadan lod sig sikkert ogsaa opnaa, naar man begyndte rigtigt og ikke
forlangte all eller for meget. Faren og Bekoslningen ved en Krig vilde
ogsaa blive større end hele Slesvig var værd. Han bad derfor indlræn
gende Kongen om at give sine Gesandler i Altona Ordre til ikke alene
at opgive deres bestemte Nægtelse af at ville forhandle om en Restitution,
men ogsaa fremme den mindelige Forhandling ved bedre og mere imøde
komrnende Forslag 1.
Christian V fastholdt dog, al han umuligt kunde restituere Hertugen
af Gottorp i Slesvig. Hertugen og hans Fader var Aarsag til alle de
Ulykker, der havde ramt Kongen og hans Lande i de lidligere Krige, og
han kunde derfor kun betragte Hertugen som en uforsonlig Kjende. Han
havde ogsaa kun indladl sig paa Forhandlingen med del Forbehold, al
der ikke blev Tale om en Restitution af Slesvig. Naar hans Ministre i
Altona ikke hidlil havde villel udtale sig om, hvad Erstatning Kongen
vilde give Hertugen for Slesvig, og i det hele ikke havde villet høre Tale
om Ordet Ækvivalent, skyldles det, al man kunde betragte det som sik
kert, al Kongens Tilbad straks vilde blive forkastet af Herlugen paa Til
skyndelse af Sverrig, der for enhver Pris vilde hindre et Forlig. Forslag
herom maatte komme fra Mæglerne, hvis det skulde nytte noget, del var
jo ogsaa deres Hverv. Fuldt Ækvivalent kunde Hertugen heller ikke
kræve, da han ved sin egen Opførsel havde forskyldt, at han mistede
Slesvig, saa del maatte betragles som en ren Naade, at han fik noget.
Den 20aarige Stilsland i Riget maalle ogsaa berettige Kongen til at be
holde Slesvig, saalænge Stilstanden varede. For at vise sin gode Vilje
vilde Kongen dog meddele Kurfyrsten, at han vilde give Hertugen Grev
skaberne Oldenborg og Delmenhorst som Vederlag. Hertugen vilde der
ved ikke alene faa mere end han mistede, men ogsaa faa el samlet Terri
torium. Kongen sendte 27. Dec. sil Svar til Kurfyrsten til Ehrenschild
og Breilenau, for at de kunde overlevere det til Fuchs, men da de mente,
at Indkomsterne af Oldenborg og Delmenhorst kunde forhøjes betydeligl
med Amtet Rastedt, de anhaltske Allodialgodser og Afgiften af Jever,
holdl de foreløbig Skrivelsen og det dermed fulgte Overslag tilbage og
henstillede til Kongen at lade dette sidsle forhøje. De sendte samtidig
l <lkast til et nyt Overslag. Kongen billigede deres Ændring af Oversla
get, og en ny Skrivelse til Kurfyrsten sendles dem 7. Jan. Jever vilde
Kongen dog ikke have omtalt endnu, men have forbeholdl sia som sidste
Tilbad 2.
Kurf. Pr. Vilh. t. Chr. V l7/12 1687 (Brandenborg AI). 2 Chr. Vt.
Ehr. og Br. 27/ia 1687, 7/i 1688, Chr. Vt. Kurf. 3/i 1688 (Geh. Reg.). Rei. fra
Eht. og Br. /1 1688. I Overslaget opgjordes Indtægterne af den hertugelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
