Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 495
saa opgav Processen mod Plen, ligeledes skulde Sleinhorst ogT remsbutlel
Amier iilbagegives uden Erstatning. En goitorpsk Prins skulde første
Gang have Lybæk Stift. De gottorpske Amter og Stæder i Holsten skulde
fritages for al Kontribution i Fremtiden; af Kontribulionen af Prælater
og Ridderskab i Holsten skulde Hertugen have en Tredjedel. Endvidere
skulde Hertuginden have Mohrkirchen Amt og Godset Salrupholm med
Frihed for Kontribution, saalænge hun levede. 2. Det andet Forslag gik
ud paa, at Hertugen af Gottorp skulde have alle de plønske Amter’, Søn
derborg Amt og Nordborg Amt med Halvdelen af Ærø, Varnces Sogn af
Aabenraa Amt, Ringenæs, Kvers og Felsted Sogne af Lundlofl Herred,
Kapitelsgodsel paa Als, Bgen Lutjenburg, Amterne Trittau, Sleinhorst
og Tremsbuttel og Stadt- og Butjadingerland, Kontributionsfrihed for de.
gottorpske Amter og Stæder i Holsten og det første Koadjutorat i Lybæk
Stift. Hertugen skulde lage de Lande, som han beholdl i Slesvig, til Len
af Kongen og svare Kongen Kontribution deraf Kongen skulde alene
have hele Kontribulionen af Prælater og Ridderskab. Hertugen maatte
ikke bygge Fæstninger, ikke indgaa fremmede Alliancer, ikke indtage
fremmede Folk og ikke holde egen Armatur uden Kongens Tilladelse.
Endvidere skulde han holde sine Slotte, Pas, Færgesleder og Havne aabne
for kongen. 3. Efter det tredje Forslag skulde Kongen tilbylte sig Her
tugen aj Pløns Lande for Erstatning i Grevskaberne og overlade dem Ul
(jotlorp, der tillige skulde have den Del af Grevskaberne, der blev tilbaqe
efter Byttet med Pløn, endvidere give Hertugen Amterne Trittau, Slein
horst og Tremsbuttel tilbage uden Betaling. Hertugen skulde beholde
alle Kontributioner af sine Amter og Stæder i Holsten og Halvdelen af
Kontributionerne af Prælater og Ridderskab i Holsten. 4. Hvis Hertugen
af Gottorp ikke vilde gaa ind paa noget af disse Forslag, opstilledes som
fjerde Forslag, at alt skulde blive i den Tilstand, hvori del nu var, saa
længe den 20aarige Stilsland varede. I den Tid skulde Hertugen have
Administrationen og Indtægterne af Grevskaberne, være fri for al Kon
tribution af sine Amter og Stæder i Holsten, nyde Halvdelen af Koniri
butionen af Prælater og Ridderskab i Holsten og have Mohrkirchen og
Satrupholm kontribulionsfri, saalænge Hertuginden levede 1.
Christian V, der saa, at det næppe vilde være muligl at bevæge Her
tug Christian Albrecht til at antage Grevskaberne alene som Ækvivalent,
særlig da ogsaa alle Mæglerne mente, at det var for lidt, havde 17. Marti
Rei. fra Ehr. og Br. 1688. Ehrenschild skrev privat til Jessen og
bad ham virke for Opstillingen af disse Alternativer og tale med Reventlov og
Wibe om dem, hvis han mente, at Kongen vilde gaa med dertil. Der var op
stillet saa skarpe Klavsuler ved det andet Forslag for at faa Hertugen til saa
hellere at antage det første Forslag. Ved at stille disse Alternativer viste Kon
gen sin gode Vilje og afslog Hertugen dem alle, satte han sig seiv i Uret. (Ehr.
t. Jessen !<Vs 1688).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
