Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 497
ligesom Danmark ikke var fri for at beskylde ham for Partiskhed. Fa
laiseau fik Ordre til at gøre den svenske Regering opmærksom paa, at
saafremt Forhandlingerne i Altona endte aden Resultat, kunde Hertugen
kun restitueres ved Vaabenmagt, men en Krig mellem de to nordiske
Magter maatte for enhver Pris undgaas, da den vilde være ganske øde
læggende for det evangeliske Parti og give Frankrig Lejlighed til at be
mægtige sig Rhinen, ja maaske hele Riget. Hertugen kunde ogsaa kun
regne paa Hjælp af Sverrig. Kejseren, der foreløbig var optaget afTyr
kerkrigen og siden vilde faa nok at gøre med Frankrig, gav ogsaa tyde
ligt tilkende, at han ikke vilde begynde en Krig for Hertugens Skyld.
Da Brunsvig-Lyneborg havde sluttet Forband med Frankrig, kunde Her
tugen heller ikke regne paa Hjælp af delte Fyrstehus, og da Frankrig
havde erklæret, al det, i Jilfælde af Angreb paa Danmark, vilde under
støtte dette med al sin Magt, kunde Hertugen ved en Krig risikere ikke
alene at miste sit Hertugdømme, men ogsaa det derfor iilbudte Ækvivalent.
Kurfyrslen fandt ikke Kongens Tilbad til Hertugen antagelige for denne,
men hvis han vilde gaa ind paa at tage Grevskaberne, vilde Kurfyrslen
soge tillige at skaffe ham Gottorp Amt og Slot og Byen Slesvig. Da Her
tugen imidlerlid næppe vilde høre paa disse Forslag, medmindre de stil
ledes af Sverrig, skulde Falaiseau se at faa den svenske Regering til at
instruere Wellingk i Altona i den Retning og ogsaa se at bevæge Hertu
gen td at gaa ind derpaa. Falaiseau skulde paa det højtideligste forsikre,
at Kurfyrslen ingenlunde havde skiftet Sindelag overfor Hertugen og
ikke stillede sit horslag i Forstaaelse med Danmark, der tværtimod sta
dig bebrejdede Kurfyrslen Partiskhed for Hertugen. Fuchs vilde om faa
Dage rejse tilbage til Hamborg for at gøre et sidste Forsøg paa at faa
et forhg i Stand, hvorfor det vilde være heldigt, om de svenske Ministre
i Hamborg fik Instruks til at forhandle med ham herom\
Man var i Sverrig dog ikke til Sinds at gaa ind paa Kurfyrstens
borslag. Til det traditionelle Had mod Danmark kom, at Karl XI per
sonlig betragtede det som en Æressag for sig al hævde de nordiske Fre
des Ukrænkehghed og faa Hertugen restitueret i Overensstemmelse med
dzsse. / det mundtlige Svar, som Bengt Oxenstierna gav Falaiseau, ud
talte Karl XI, at Kurfyrstens Forslag var kommet ham noget uventet,
da han sikkert havde haabet, at Kurfyrslen, hvis Danmark ikke med det
gode vilde gwe efter, vilde blive enig med ham om Midler til at tvinge
dette Rige. Konjunkturerne var efter hans Mening heller ikke saaledes,
at Sverrig og Hertugen behøvede at give efter. Han gik ud fra, at baade
frTlV
f l9fL^ebo^9 °-7 Kejseren vilde tage sig af Hertugen, og at ingen
tysk Stal vilde yde Danmark den ringeste Hjælp. Danmarks eneste Al
lieiede var Frankrig, og der var endda Grund til at formode, at det
e ler ikke havde noget imod, al Hertugen restitueredes. Karl XI kunde
Kurf, t. Falaiseau 13/s 1688 (Urk. u. Actenst. XXII. 502 f.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
