Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 503
med Modparten, men da der saa godt som ikke var noget Haab om, at
denne vilde gaa ind derpaa, opfordrede Mæglerne nu de Danske til al
komme frem med deres gdersle Tilbad. Da de Danske erklærede, al de
ikke havde anden Instruks end den, de havde udtalt sig efter, og heller
ikke mlde faa det, vilde Mæglerne ikke tro derpaa. Godens mente at
vide, al Danmark vilde restituere Hertugen i den Stand, hvori han var
før 1658, og det vilde ogsaa være det bedste, Kongen kunde gøre. Han
mente, at Modparten ogsaa vidste noget derom, og al Hertugen og Sver
rig forhandlede om en saadan Restilution. De Danske kunde ikke riglig
forstaa, at Sagen allerede var bleven saa vidt bekendl. De var ogsaa util
fieds med Bidals Holdning. Denne udtalte til Ehrenschild, at Frankriq
gerne saa, at Danmark slillede mere rimelige Betingelser. Del forlaltes
ogsaa allevegne, at den franske Deklaralion til Hertugen om at antage
de danske Betingelser, da Frankrig i Tilfælde af Krig maalte understøtte
Danmark, i Virkeligheden ikke var alvorligt ment. Den var ikke afgivet
skriftligt eller i en formel Audiens, men kun mundlligt og i en alminde
lig Samtale. Bidal indrømmede, at han forinden Deklaralionens Afgivelse
havde sagt til Joachim Ahlefeldt, at Frankrig haabede, at man fra dansk
Side vilde stille bedre Forslag. Han mente, at naar man tilbod Hertugen
Gottorp Slot og Amt og de plønske Lande med Suverænitet, vilde denne
nok tage Resten af Vederlaget i Grevskaberne 1.
Christian V, der nu havde forsonel sig med Tanken om en betinget
Restilution, men rigtignok nærmest i dei Haab, at Hertugen vilde for
kaste en saadan og derved forskerlse Mæglernes og andres Støtte, med
Vndlagelse af Sverrigs 2, var dog ret Ude berørt af, al Tanken om en be
tinget Reslitulion af Hertugen allerede var bleven saa bekendt. Ehren
schild og Breitenau fik Ordre Ul at erklære det for ugrundede Rygter og
betage Mæglerne all Haab om en saadan, da den var meget farlig og
Kongen, saalænge Faren ikke var større, fandt del unødvendigi at gaa
dertil. De skulde ogsaa til Bidal udtale Kongens Forbavselse over hans
Forslag om at overlade Hertugen Gottorp Slot og Amt og de plønske
Lande med Suverænitet, da Hertugen derved vilde blive langt bedre stillet
end før. I Stedel for, at hans Lande tidligere laa sammenblandede med
Kongens, vilde han faa et særskilt Land paa en 16—20 Mil i Lænqden
og derved blive farligere for Kongen i en Krig\
Forhandlingerne i Allona gik na noget i Staa. Kurfyrst Frederik
Vilhelm døde 29. April, og noget før var Fuchs i Anledning af Kur
fyrstens Sygdom rejst tilbage til Berlin, saa der ingen Repræsenlanl var
for Brandenborg. Del kom nu ogsaa an paa, hvorledes den nye Kur
fyrsle vilde stille sig. Godens havde, som lovet, talt med Joachim Ahle
fe dl om en Suspension af Forhandlingerne, saalænge den 20aarige Stil
1 Rei. fra Ehr. og Br. V. 1688. 2M. Wibe t. Ehr. 1688 Gehej
mekonsejlets Ark.). 3 Chr. Vt. Ehr. og Br. 5/5 1688 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
