Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 1689. 20. Juni. Nr. 23.
til at antage de af Kongen stillede Forslag, særlig maatte den nye Kur
fyrste gøre det, da Hertugen stillede store Forhaabninger til ham. Fuchs
mente dog, at Mæglerne ikke godt kunde tage Parti mod Hertugen, men
vilde Kongen erklære sig villig til Restitution paa visse Betingelser, vilde
de gøre det og ikke bryde sig om Sverrigs eller andres Opposition. Eh
renschild holdt stadig paa, at det letteste vilde være at faa Hertugen til
al tage hele Grevskaberne, da Byttet med Pløn vilde frembyde store Van
skeligheder, men Fuchs erklærede straks, at det fik man aldrig Her
tugen til 1.
De mæglende Ministre forlangte nu, al Gottorperne skulde svare paa
den kongelige Rekapitulalion, og Christian V erklærede, at han heller
ikke vilde give nærmere Ordrer, før Gottorperne havde erktæret sig paa
denne. Ehrenschild og Breitenau skulde dog privat tale med de sach
siske og brandenborgske Ministre om Muligheden for et Inlerimsforlig og
antyde, at Kongen, hvis Hertugen vilde gaa ind paa et saadant, nok
vilde give Hertugen noget mere end tidligere lilbudt. Med Hensyn til et
endetigt Forlig fasiholdl Kongen stadig, at han ikke vilde lade Hertugen
beholde noget i Slesvig og ikke give ham mere af Holsten end de plønske
Lande. Han kunde heller ikke lade Christian Albrecht beholde Goltorp
Slot og Amt, saalænge denne ikke vilde gaa ind paa at tage Resten af
Vederlaget i Grevskaberne~.
Tanken om el Inlerimsforlig, som Fuchs først syntes al ville støtte,
naar det indskrænkedes til en 4—5 Aar, afvisles dog bestemt af Hertugen
og derefter ogsaa af Mæglerne. Den brandenborgske Gesandt Ruck ud
talte sig i ret skarpe Udtryk. Han henviste til, at Konjunkturerne stadig
blev bedre for Hertugen. I Riget havde Danmark kun én Ven, Kurfyr
slen af Brandenborg. Baade Sverrig og Brunsvig-Lyneborg støitede Her
tugen, og hverken de eller Kejseren vilde af Hensyn til Hamhorg lade
Kongen beholde Herlugens Lande i Slesvig. Inlerimsforligel var efter
hans Mening det sletteste af alle hidtil fremsalte Forslag 8.
Ehrenschild fik nu Tilladelse til at gøre en Refse til København, da
der foreløbig ikke skete noget i Altona. Da den franske Ambassadør i
København havde meddelt, at Bidal havde faael bestemt Ordre "Hl at søge
Audiens hos Hertugen for at lilkendegive Frankrigs Misfornøjelse med
Forhandlingernes langsomme Gang og opfordre Hertugen til at vise sig
mere imødekommende og for bestemt at erklære, at saafremt Sagen ikke
blev bilagt med det gode, vilde Frankrig hjælpe Danmark mod enhver,
skulde Ehrenschild dog før sin Afrejse faa Bidal Ul at gøre det. Da Bi
dal først kunde faa Audiens hos Hertugen den 11. Aug., maatte Ehren
schild opsæiie sin Afrejse til København til Dagen efter4. Danmark fik
1 Rei. fra Ehr. og Br. 2Vt 1688. 2 Chr. Vt. Ehr. og Br. 31/t 1688
(Geh. Reg.). 3 Rei. fra Ehr. og Br. Vs, ’% 1688. 4 Chr. V t. Ehr.
4/s 1688 (Geh, Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
