Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Delingen var forelaget eftev det i Landsmairiklen anførte Plovlal.
Herefter havde Kongen nu i Slesvig 2994Va Plov, i Holsten 2758Va Plov,
hvortil, hvis Mageskiftet med Pløn gik i Orden, vilde komme 359 Plove,
ialt 6112 Plove. Hertugen havde i Slesvig 4.660 Plove, i Holsten 16821h
Plov, ialt 6342xh Plov. Efter Forslaget skulde Kongen herefter i Slesvig
have Haderslev, Aabenraa, Løgumkloster, Tønder og Flensborg Amler
med Byerne Haderslev, Aabenraa, Tønder og Flensborg, Mohrkirchen,
Sandbek, Satrupholm og Gottesgabe Godser, Nordstrand og Pelworm samt
Slesvig Domkapitels Gods, i Holsten: Rensborg og Hanerau Amler, Wil
sler Marsk og Kremper Marsk med Byerne Rensborg, Ilzeho, Wilster og
Krempe — ialt 6112 Plove. — Hertugen skulde paa Østsiden i Slesvig have:
Goltorp Slot og Amt og Slesvig Domkirkes Godser med Byerne Slesvig og
Eckernforde, i Holsten: Kiel Amt med Byerne Kiel, Liitjenhurg og Heiligen
hafen, Femern, Oldenborg By, Amlerne Cismar, Bordesholm, Arnsbock, Sege
berg, Reinfeld, Tremsbuttel, Steinhorst, Trittau og Reinbeck, Kuhhof, Neu
stadt, Pløn Sogn og By, Neumunsier Sogn, Byerne Segeberg og Oldeslo;
paa Vestsiden i Slesvig Husum Amt og By samt Eyderstedt og Svavsted,
i Holsten Nordre Ditmarsken — ialt 557FL Plov. For de manglende 771
Plove skulde Hertugen have Udlæg af den kongelige Del af Pinneberg eller
af de Ranlzauske, Konigsmarckske, Ahlefeldtske eller Gyldenløveske Godser
eller af dei kongelige Sydditmarsken. De fælles Plove i de afdelie Herrers
Lande, paa Klostrenes og de Adeliges Godser skulde deles for at undgaa
del skadelige Fællesskab og Fællesregeringen ophæves 1.
De danske Gesandter opsatie straks nogle Modargumenter mod Pro
jekiet for at have dem rede, saasnart delte formell overgaves. De poin
ierede paang, at Kongen altid havde erklæret ikke at kunne give Her
tugen mere i Slesvig og Holsten end de plønske Lande. Efter Projek
tet vilde Hertugen alligevel faa hele Landet paa den holstenske Grænse
fra Hamborg til Lybæk, 10 Mil i Lcengden og 8 Mil i Bredden, hvorved
Kongen og hans Lande ikke alene vilde blive afskaaret fra Hamborg og
Lybæk, men. ogsaa fra hele Tyskland, saa Kongen ikke mere kunde være
til Nytte for sine Venner dér, da Hertugen altid let vilde kunne lukke
Passagen for ham; Hertugen kunde derimod lade Kongens Fjender mar
chere gennem sine Lande for at angribe Kongen. Gliickstadl med dertil
hørende Fæstningsværker vilde saa være fuldstændig fortabt. Det vilde
ogsaa være til Skade for Kongen, hvis denne skulde afstaa sin Del af
Ditmarsken til Hertugen, da Hertugen saa ved Hjælp af sine Venner paa
den anden Side af Elben vilde beherske Elbmundingen og derved kunne
blokere Gluckstadt. Skulde Kongen afstaa Pinneberg, vilde han ogsaa
blive helt afskaaret fra Hamborg. Det var ogsaa forkert at foretage De
lingen efter Plovlallet, da delte, ikke var et Udtryk for Værdien, men kun
angav, hvor meget vedkommende Land skulde bidrage Ul de offenllige
1 Projektet (Beylagen Nr. 43).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
