Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 515
1689, 20. Juni.
Forslag, skulde de i Samtale udtale sig om del tredje, Herlugens fuld
slændige Restitation paa Belingelser, men de skulde erklære, at de ikke
var insiruerede derom 1.
Ehrenschild og Breitenau talte derefter med Godens og Hiinicke om
de første lo Forslag, men Godens erklærede straks, ai det slet ikke kunde
nytte at tale om Grevskaberne, hverken helt eller delvist. Da Ehrenschild
bemærkede, at saa var Forhandlingerne jo forbi, svarede Godens ham:
Ja, hvis ikke Kongen vilde gaa til total Restitution; i saa Fald vilde
Mæglerne anstrenge sig meget stærkt for at skaffe Kongen gode Belingel
ser\ Christian Vgav da ogsaa,for at hindre en Afbrydelse af Forhand
lingerne, sine Repræsentanter Tilladelse Ul, naar de fandt del nødvendigl,
at sige Ul de mæglende Ministre, at hvis disse fandt dei uundgaaeligt al
gaa Ul total Restitulion, var de beredt til at høre Forslag heroin og gaa
ind paa saadanne, hvis Kongens Respekt og hans Landes Sikkerhed var
laget iilbørlig i A gt 3.
De mæglende Ministre havde imidlerlid afholdt Konferencer i Altona
’8 Dec- °9 5. Jan. De blev her enige om endnu en Gang at foresiille
Kongen det ønskelige i al faa en Ende paa denne Sag af Hensyn til de
farlige Konjunkturer i Europa. De foreslog derfor følgende: 1. At Kon
gen forbedrede de hidtil gjorte Tilbud, da de ikke var titstrækkelige.
2. Eller kom med helt nye Tilbud. 3. Hvis det ikke kunde ske, saa re
stituere Hertugen, hvilket syntes at at være den bekvemmeste og vislnok
ogsaa den eneste Vej, hvorpaa man kunde komme ud af Vanskelig
hederne. Naar man først kom til Forhandling herom, kunde der ogsaa
nok findes Midler til at sikre baade Kongens og Herlugens og deres Lan
des Sikkerhed. 4. Vilde Kongen beholde noget af Slesvig, bad de ham
angive, hvad /Ekvivalent han vilde give, de vilde saa se at faa de fyrste
lige til al erklære sig derom. 5. Hvis man ønskede al komme til en
stærkere Deling af de to Hertugdømmer og helt skille de to Fyrsters Be
siddelser fra hinanden for at hindre Strid i Fremtiden, fulgte et kejser-
Ugl Delingsprojekt, som dog ikke var bindende for nogen af Parlerne
men kunde ændres 4.
De Danske søgte at hindre, at de i Altona foreslaae.de Alternaiiver
blev overgivne skriftligt, i alt Fald burde det kun ske i Form af en Pro
tokolekstrakt, ikke som en Memoire, saa at man kunde nøjes med at
svare mundtligt. Særlig ivrede de imod, al det kejserlige Projekt blev
omtalt blandt de proponerede Punkter. Det var jo lilsirækkelig bekendt
og man kendte ogsaa godt de Grunde, hvorfor Kongen ikke kunde an
tage det. De kejserlige holdt dog paa, ai de var nødt Ul at forelægge
det. De Danske kunde jo saa forkaste det eller forbigaa det i Tavshed
1 Chr. Vt. Ehr. og Br. 18/12 1688 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Ehr. og Br.
/12 1688. Chr. Vt. Ehr. og Br. 22A 2 1688 (Geh. Reg.), * Ekstraktprot.
af Mæglernes Konf. 28/12 1688, 5/i 1689 (Beylagen Nr. 50).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
