Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
sig nøje med at faa de gamle Unioner og Arveoverenskomsier og, om
muligt, ogsaa Rensborglraktaten forngede. Hvis Hertugen siden vilde
bygge en Fæstning eller holde en større Hær, kunde man sikkert i Tide
hindre det med det gode eller med Magt. Derirnod maatte Hertugen op
give Suverænileten i Slesvig og ligesaa Fællesregeringen her. Til Gottorp
Amt vilde Kongen regne Håtten Amt og Byerne Slesvig og Eckernforde,
skønt den sidsle By paa Grand af sin Havn var megel nyttig for Kon
gen. De danske Gesandter mente dog, at det vilde sløde paa uovervinde
lige Vanskeligheder at faa Rensborglraktaten anerkendt, ligesom det hel
ler ikke vilde være muligt at undgaa Omtale af Retten Ul at bygge Fæst
ninger, holde Hær og slutte Alliancer, da disse Spørgsrnaal nu en Gang
var bragt paa Tapetet, og Modparten, om ikke offwielt, saa underhaan
den støttedes af Mæglerne i disse Spørgsrnaal 1.
Godens rejste nu til Wien. Han lovede ganske vist at komme tilbage
om 3 Uger, men udlalte samtidig, at kunde de Danske ikke stille andre
Forslag, maatte Forhandlingerne egenllig siges at være endte, og han
kunde ikke se, at en saadan Udgang var heldig for Kongen. Samtidig
vendte Wellingk tilbage fra Sverrig. Han udtalte slraks til Breitenau, da
denne aftagde ham en Visit, at man i Sverrig havde ventet, at Kongen i
Betragtning af de forandrede Forhold i Europa var gaael ind paa en
fuldslændig Restitution af Hertugen. Del var nu nødvendigt for de to
nordiske Kroner at staa sammen ikke alene for at hævde deres Handel,
men ogsaa for at bevare Ligevægten i Europa, der var i stor Fare ved
den nuværende Krig, og en Forening mellem de nordiske Kroner hindre
des kun ved den gollorpske Strid. Han fandt de sidst stillede danske
Tilbud haardere end de tidligere. Hvordan man end betragtede dem,
stred de mod de nordiske Frede, og det var en ulidelig Præjudice for
Sverrig at ændre noget i disse. Han kunde ogsaa bestemt forsikre, at
Hertugen aldrig vilde anlage Grevskaberne, hvor billigt man end tilbød
ham dem. Sverrigs Interesse tillod del heller ikke. Men naar Hertugen
først var restitueret og Sverrig saaledes havde opfyldt sine Løfter til
ham, kunde han bytte saa meget han lystede 2.
Hertug Christian Albrecht synes et Øjeblik, saaledes som Reichen
bach foi sikrede de Danske, i Mismod over de langvarige Forhandlinger
at have tænkt paa al tage imod Grevskaberne som en Del af Erstatnin
gen, men Wellingks Ankomst og hans Forsikringer om Karl XTs ubetin
gede Støtte for at gennemlvinge Hertugens Restitution paa de nordiske
Fi edes Betingelser satte paany Mod i Hertugen. Denne fik ogsaa snart
al vide, at Gortz’s og Wellingks Rejse til Sverrig og Forhandlinger her
endelig havde ført til en 7 raktat mellem Sverrig og Hertugerne af Bruns
vig-Lyneborg om at restituere ham med Magt, hvis det blev nødvendigt.
1 Rei. fra Ehr. og Br. M/i, SA, 8/a, 12U 1689. Chr. Vt. Ehr. og Br. •/*
12A 1689 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Ehr. og Br. 13/a 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
