Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 521
Regeringen i København viste sig derfor ikke afvisende overfor Wel
lingks Anigdninger, men gav Ehrenschild og Breilenaa Ordre til at sige
til denne, at Christian V, som han vidslejo havde gjort det første Skridt
og to Gange ladet Stockfteih henvende sig til Bengt Oxenstierna, men
uden at faa noget formelt Svar, og de svenske Gesandlers Optræden i
Regensburg og andre Steder igdede heller ikke paa, at Sverrig havde
nogensomhelst Lyst til al forbinde sig med Danmark. Christian V bil
ligede fuldstændig de af Wellingk anførte Grunde for en Forbindelse mel
lem de to Lande, og for at vise det skulde Ehrenschild og Breilenaa i
dgbeste Fortrolighed, da de, hvis der kom noget ud derom og om det
paatænkte Forbund mellem Danmark og Sverrig, maalte benægte det,
meddele Wellingk, at Kongen af Hensyn til Sverrig vikle gaa ind paa en
fuldstændig Restitution af Hertugen paa Betingelser, som man gerne
vilde enes med Sverrig om. Dog maatte Kongen først have Oplysning om,
hvorvidl Sverrig vilde forny Alliancen af 1679, ændret efler de nuvæ
rende Konjunkturer, særlig hvad Handelen angik, og ved Resiitulionen
vilde redressere det, hvori Hertugen havde handlel mod de gamle Unioner
og Arveoverenskomsler, hvilket havde givet Anledning til alle Stridighe
derne, og lade Kontributionerne efter gammel Skik blive anvendte til
Landets Forsvar. Saasnart Sverrig havde erklæret sig herom, vilde Chri
stian V sende en af sine fornemste Ministre til Sverrig for at forhandle.
Til Schmettau skulde de ogsaa sige, at Christian V nok kunde tænke sig
at gaa ind paa en total Restitution, hvis det kunde ske paa Betingelser,
der var forenelige med hans Ære og Sikkerhed 1. Iet mere privat Brev
til Svigerfaderen tilføjede Jessen, al Kongen var overbevist om, at han
kun ved en Overenskomst med Sverrig kunde komme ud af den gottorpske
Affære paa en venskabelig Maade, og han vilde ogsaa hellere give noget
eftei af Hensyn til den Alliance, han ønskede at slutte med Sverrig, end
lade sig Love foreskrive af Fyrsler, der kun søgte deres egen Fordel ved
Stiiden mellem de nordiske Kroner. Kongen var i høj Grad interesseret
i Sagen og ønskede mere end noget andet den Sag endl. Hvis der var
Haab om et heldigt Ldfald, vilde Kongen sende Gyldenløve til Sverrig,
da han var ivrig for Alliancen og forstod Dansk og kunde benylte sig
af det Sprog, naar han talle med Kongen af Sverrig 2.
Ehrenschild havde dog ikke riglig Tillid til Wellingks Udtalelser.
Talle han efler Karl XPs Ordre eller kun for egen Regning 9 Ehrenschild
indrømmede, at del vilde være et stort Kup for Forhandlingen i Altona,
om man kunde faa Sverrig til at lade være med at lægge Hindringer i
Vejen, men han troede ikke rigtig paa del. Sverrig nærede Had til
Danmark og fandl ogsaa sin Regning ved, at Stridighederne mellem
Danmark og Hertugen stadig fortsattes, da det mente, at det ikke havde
1 Chr. Vt, Ehr. og Br. 19A 1689 (Geh. Reg.)
18A 1689.
Jessen t. Ehr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
