Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
Frankrig vilde betragle et Angreb af Suerrig paa Danmark som For
bundstilfcelde og gde den i de tidligere Traktater fastsalte Hjælp. Fandt
Sverrig og dels Tilhængere Modstand hos Danmark, vilde Sverrigs og
den nedersachsiske Kreds’s Kræfter blive dragne bort fra Frankrig, hvil
ket jo var Formaalet med Aklionskoncerten; men vilde Frankrig ikke be
stemt love Danmark Hjælp, maatte Christian V se at faa den gottorpske
Strid bilagl saa godt han kunde og tænke paa Midler til at undgaa et
Brud med sine mægtige Naboer *.
Ehrenschild og Breitenau overgav nu Mæglernc de i 168b Hertugen
forelagle 16 Artikler til nærmere Overvejelse, men lagde i deres Indberet
ninger til Kongen ikke Skjul paa, at Kongens i de sidste Ordrer inde
holdte Betingelser sikkert ikke vilde blive antagne. Rensborgtraktalen
kunde man ikke en Gang nævne. Godens havde for nogen Tid siden
foveslaaet Hertugen, at denne seiv skulde være fri for al tage Slesvig til
Len, men al hans Efterfølgere skulde gøre det; han havde dog straks
faaet el rent Afslag. Da der ikke kunde ventes Forslag hverken fra Mod
parlen eller fra Mæglerne, var der nu ikke andet for, end at Kongen til
kendegav sin ydersle Resolution, udover hvilken han absolut ikke vilde
gaa. Mæglerne spurgte stadig, om der ikke var kommet Resolution fra
Kongen, og fremhævede stærkt, al hvert Øjeblik var kostbart2.
For i nogen Maade at berolige de utaalmodige Mæglere overgav de
Danske 9. April dem et Svar paa deres Proposilion af 29. Marls. Del var
holdt i noget almindelige Udtrgk: Mæglernes Proposilion havde været
Kongen en Skuffelse, da den ikke tilstrækkelig tog Hensgn til hans Re
putation og Sikkerhed. Saafremt der ikke kunde gives mere reelle Ga
rantier, fandt Kongen den foreslaaede Restitution uudførlig. Hertugen
maatte opgive Suverænileten, Svabsted Amt og del halve Domkapitels
Gods, som han havde tiltvungel sig ved de nordiske Frede. De gamle
Årveunioner skulde fornyes og forbedres, saa Kongen kunde være sikker
paa en god Holdning fra Hertugens Side. Kontributionerne skulde ind
betales i Landekisten og udelukkende anvendes til Landets Forsvar. Her
tugen skulde endvidere anerkende sine Panteforskrivninger og enten be
tale Pengene eller lade Amterne slaa som Pant, indiil Panlesummen var
betalt af Intraderne 3.
Dette Svar tilfredsstillede nalurligvis ikke Mæglerne. Disse saa, som
Godens sagde, melankolsk paa dei i nogle Timer, men besluttede saa
foi elobig ikke al meddele Modparten noget om det. Godens ansaa ganske
vist privat Ophævelsen af Suverænileten for rimelig, men mente ikke, at
den kunde sættes igennem, og i de andre Punkler stod han bestemt paa
Hei tugens Side. Han fremhævede stærkt, al de danske Betingelser for
1 Chr. Vt. Meyercrone 2A, 16/« 1689 (Geh. Reg. ov. Ordrer til Meyer
crone). 2 Rei. fra Ehr. og Br. 2/4, */«, 9A 1689. 5De kongeliges
Svar 9A 1689 (Beylagen Nr. 68).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
