Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 531
1689. 20. Juni.
lovet Toialrestiluiion paa Betingelser, der var forenelige med hans Ære
og hans Landes Sikkerhed, men Modparlen havde slel ikke villel udlale
sig herom. De søgte ai paavise, al Fordringen om Ophævelsen af Suve
rænileten ikke var uforenelig med Tolalreslilutionen, men lod dog for
staa, al hvis de andre Pnnkler ordnedes til deres Tilfredshed, vilde de
til Gengæld vise sig imødekommende i dette Punkt. I deres Indberelning
til Kongen lagde Ehrenschild og Breitenau heller ikke Skjul paa, at man
ikke kom uden om at anerkende Hertugens Suverænitel, og at de ventede
en Erklæring fra Mæglerne om, al disse ikke vilde have mere med Sagen
at gøre, hvis Kongen fastholdt Fordringen om Ophævelsen af Suveræni
teten. Var der derimod nogel Haab om, at Kongen vilde opgive denne
Fordring, vilde Mæglerne gøre sig al Umage for at bringe de andre
Punkter i Orden \
Den 1. Maj kom Fuchs lilbage fra Berlin og fortalte Ehrenschild,
at Kurfgrslen næsten ikke kunde sove af Ængslelse for den holslenske
Sag og de Uroligheder, den kunde give Anledning til. Han havde der
for faaei Ordre til straks at vende tilbage til Hamborg og gøre sig den
gderste Umage for at faa Striden bilagt. Godens erklærede, at Mæglerne
næsten hell havde tabl Modet, da de Danske ikke aabenl vilde udlale sig
om Suverænitelen, der dog var Fundamentet for hele Forhandlingen, men
vilde have den behandlel lilsidst, medens Modparlen uden Sikkerhed for
Suverænitelen ikke vilde forhandle om de andre Punkter. Da de Danske
kun kunde erklære, at de haabede, at Sagen ikke vilde komme Ul at
strande paa Spørgsmaalel om Suverænitelen, hvis man kunde blive enig
om de andre Punkter, sendte alle de mæglende Ministre 4. Maj med en
Ekspres en Skrivelse Ul Christian V, hvori de gav Udtrgk for deres Skuf
felse over, at det Haab om en Bilæggelse af Striden, som Kongens Er
klæring af 74. Marts om Totalreslitution havde vakt overall, var blevel
tilintetgjort ved de siden for Reslilutionen opstillede Betingelser. De
maatle fremdeles mene, al Kongens Ære bedst varetoges ved en frivillig
og ulvungen 1 otalreslitution, og hvad Sikkerheden angik, opnaaedes den
bedst ved at gøre sig Hertugen forbunden ved en Totalrestilution og der
ved komme i el godt Forhold Ul Kejseren og del tgske Rige. Bilagdes
Striden ikke, maatle Kongen stadig være forberedt paa Angreb af Her
lugens 1 enner og vilde aliid være nødt til at holde sig i en megel kostbar
Rustning. De Ting, hvorom der siredes, var heller ikke af en saadan
Betgdning, al man for deres Skyld burde udsætle sig for en blodig Krig
og dermed følgende almindelig Ødelæggelse. Kongens Repræsentanter
havde gentagne Gange anmodet dem om ogsaa at gøre Hertugen Fore
slillinger og opfordre ham Ul al komme med Forslag, og det havde de
ogsaa gjort, men de kunde, naar de skulde være ærlige, ikke nægte, at
Rei. fra Ehr. og Br. 26/4 1689. Deres Erklæring af 2iU 1689 (Beylagen
Nr. 77).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
