Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 1689. 20. Juni. Nr. 23.
tugen oppebære Kontributionerne af sine egne Åmter og Stæder og lade
ham faa en Tredjedel af Kontributionerne af Prælater og Ridderskab.
Trittau Amt kunde Kongen derimod ikke give tilbage før efter en fore
iagen Likvidalion, da man i Rentekammeret mente, at der endnu skyld
tes en stor Del af Pantesummen, og dette Spørgsmaal jo var ordnel saa
ledes med Fuchs 1.
Imidleriid var Fuchs 26. Maj kommet tilbage til Hamborg. Han
foreslog straks et Par Ændringer i det i København aflalle Udkast. I
Art. 2 vilde han have indført en Passus om Restilulion af de herlugelige
Embedsmænds Godser, Huse og Effekler, da det kun ved en Inkurie var
glemt i Udkastel. Ligeledes foreslog han simpelthen al sætle, at Trittau
Amt skulde tilbagegives uden Betaling af Pantesummen, da Kongen
næppe kunde være tjent med en Likvidalion. Ehrenschild og Breitenau
gik ind paa begge Dele, da Kongen flere Gange havde stillet det første i
Udsigl og de, ligesom Fuchs, mente, at en Likvidalion maaske vilde blive
til Skade for Kongen, i alt Fald blive lang og forlrædelig; dog indsalte
de saa til Gengæld en Passus om, at Gotlorp skulde opgive sin Proces
mod Hertugen af Pløn for Rigshofraadet, da den kunde blive Ul Skade
for Kongen. De overgav derefter del saaledes ændrede UdkasU til Mæg
lerne, idet de gjorde opmærksom paa, at det var Kongens ydersle Til
bud og at han kun var gaaet med til del af Hensyn Ul Mæglerne og
den offenilige Fred. De anmodede derfor Mæglerne om at gøre alt for
at faa Modparten til at gaa ind paa det. I en Konference mellem Mæg
lerne den næste Dag holdt Fuchs stærkt paa, at Mæglerne ved Overle
veringen af Udkastel til Gotlorperne skulde udtale, at de fandl dei rime
ligt, og at Mæglerne og andre Magler, hvis Modparten forkastede det og
lod det komme Ul Krig, vilde træffe Forholdsregler til Fredens Bevarelse.
De kejserlige og sachsiske Mæglere mente dog ikke, uden at indhente In
struks hjemmefra, at kunne gaa med Ul en saadan Erklæring, seiv om de
nok kunde indrømme, at de Spørgsmaal, der nu stod tilbage, ikke ret
færdiggjorde en Krig. Man blev tilsidst enig om at kalde de herlugelige
Ministre til, levere dem Udkastel og lade dem forsiaa, at de fandi del
saaledes, at det, der manglede, ikke gav Anledning til nogen Krig. Gik
Hertugen og hans Allierede alligevel til en saadan, vilde man give Her
tugen Skylden derfor. Dette skete, og Gotlorperne tog Udkastel ad refe
rendum, idet de dog beklagede sig over den sidste Passus i Mæglernes
Udtalelser og gjorde Indvendinger mod Artiklen om Kontributionerne.
Hertugen havde aldeles klar Ret Ul Halvdelen af Kontributionerne, og
denne Ret kunde ikke underkastes en Voldgiftskendelse. De vilde ogsaa
have at vide, om det Præcipuum, Kongen skulde have, ogsaa skulde gælde
Kontributionerne af Hertugens egne Amter og Stæder. Fuchs raadede
1 Rei. fra Ehr. og Br. 24/5. Chr. Vt. Ehr. og Br. 28/s 1689 (Geh. Reg.)
2 Det dsk. Udkast, dat. 26. Maj 1689 (Beylagen Nr. 82).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
