Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
Nr. 24. 1689. 16. Juli.
om. Under de følgende Forhandlingar erklærede Ånhallerne lilsidst, at
Iwis Kongen og Hertugen vilde opgive enhver Prælension paa Jever, vilde
Carl Wilhelm, for at undgaa en ng Separation af Len og Allodium og
dermed følgende Processer, mod en Pengesum afstaa sin Del af Weser
tolden ved Elsfteth og alle de Allodialgodser, han havde i Oldenborg oq
Delmenhorst. De havde Ordre til at kræve 300,000 Rdlr., men vilde dog
nøjes med 200,000 Rdlr., at betale med Land. Liliencron og Gensch er
klærede straks, at del var altfor megel. Ånhallerne maatte ogsaa huske
paa, at Fgrsten af Anhall-Zerbst i 74 Åar siden Anton Gimthers Død
havde oppebaaret Indtæglerne af disse Godser. De tilbød, efter al have
indhentet nærrnere Ordre fra Kongen, 50,000 Rdlr. De Anhallske gik
derefter ned til 150,000 Rdlr. Da de erklærede ikke at kunne slaa niere
af og ikke at kunne udlale sig om Jever, før de havde aflagt personlig
Beretning til deres Herre, blev man enig om al udsælle Modet til 16. Juni 1.
Delte, der skulde holdes i Hamborg, kom dog ikke i Stand. De
kongelige og plønske Repræsenlanler modle til den faslsalte Tid, men da
der ingen mødte fra Anhall-Zerbst, maatte de rejse hjem med uforrellel
Sag. Man undskgldte sig siden fra anhaltsk Side med, at man havde
forslaael det saaledes, al Forslaget om Modet 16. Juni kun var taget ad
leferendum. Da de saa intet hørte, havde de ment,at Tiden ikke passede
Kongen eller Hertugen. Dette var dog sikkert ikke helt rigligt. Den fra
kongelig og plønsk Side refste Fordring om, at Jever skulde tilbagegives
Ul Lenet, havde forskrækket Carl Wilhelm i høj Grad. Han forestillede
Kongen, at da Hertugen af Pløn henvendte sig til ham om Afholdelsen af
en Konference, havde der aldeles ikke været Tale om Jever. Han ansaa
sm Ret til delte for aldeles uanfægtelig, og maatte derfor forlange, al
dette Sporgsmaal ikke mere berørtes ved denne Forhandling. Under
denne Forudsætning vilde han sende Gesandter til det foreslaaede Møde
i Hamborg, men ellers kunde han ikke uden Mægling indlade sig paa
videre Foi handling. Han var villig Ul al henvise Spørgsmaalet om Jever
Ul ictslig Afgørelse eller til Mægling af Kurfyrsten af Brandenborg, der
var villig dertil2.
Da Grev Anton af Aldenburgs Enke 26. Juni fødte en Son, blev
Kongen og Hertug Johan Adolf enige om at lade Sagen mod de alden
burgske Allodialarvinger staa hen, som den na var, og afvenle hvad Ar
vingerne vilde gøre. Denne Sag skilies nu ud fra Striden med Fyrsten
af Anhall-Zerbst. Med Hensyn til Anhall vilde Kongen gerne høre Johan
Adolfs Mening, om man ikke skulde udsælle Spørgsmaalet om Jever
Kurtze Rei, vom demjenigen, was zu Bremen im Majo 1681 .. . pas
siret (Optegn. af Gensch med Bemærkning om, at der af visse Grunde og efter
Raadslagning med de kgl. Ministre ikke blev holdt nogen formel Protokol)
(Breitenauiana 16). Rei. fra Liliencron og Neumann l/5 1681 (Anh.-Zerbst AII
Akt. vedk. Stridigbederne 1646-94 Fase. 1). 2 Fyrst Carl Wilh. t. Chr. V
0 1681 (Anhalt-Zerbst A II. Akt. vedk. Stridigbederne 1646—94 Fase. 2).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
